Kvinderettigheder

Bayns far tvang hendes mor til at tigge på gaden

Publiceret 12. marts 2017

Ikke kun de mange flygtninge i Jordan er sårbare. Det er også en stor del af lokalbefolkningen, og derfor støtter den danske udviklingsbistand også flere indsatser, der ikke skelner mellem nationaliteter. Særligt udsatte kvinder som Dalia behøver hjælpen.

Hun er lige ved at besvime. Med et frisk sår på den nederste del sin mave går hun på gaden. Hun tigger, og hun behøver ikke at lade som om hun har smerter. Det har hun. Det er kun få timer siden, hun fik foretaget et kejsersnit og fødte sin datter. Nu har hendes mand tvunget hende ud, mens smerten er ægte, og profitten på gaden størst.

Historien tilhører en ung egyptisk kvinde fra Cairo, og lige præcis den dag skulle endte med at blive et vendepunkt i hendes liv.

I dag er Dalia er 22 år gammel og bor på et kvindeshelter i Jordan, der blandt andet støttes af dansk udviklingsbistand. Shelteret er hjem lille gruppe kvinder, hvoraf de fleste er blevet udsat for vold i hjemmet eller menneskehandel.

Shelteret er det eneste i Jordan, der modtager alle nationaliteter, og ligesom ved en del andre danskstøttede indsatser er støtten ikke kun tiltænkt syriske flygtninge, for ikke kun flygtningene er svært udfordret i Jordan. Og derudover kan en samlet støtte også være med til at styrke sameksistensen mellem lokale og flygtninge.

Der var andre koner

Dalia var som teenager blevet bragt til Jordan for at blive gift med jordaner, der var blevet fundet gennem hendes jordanske svigerinde. Til at begynde med glædede det hende, men det holdt ikke længe. Det viste sig, at hendes var af et større internationalt netværk, der pressede mennesker ud i tiggeri, og det tvang ham også Dalia til.

Efter at være kommet til Jordan lærte hun også, at han havde tre andre koner, og den, han havde mest kær, var hende, der indtjente mest på gaden. Han slog, når hun nægtede at tage af sted, og da hun fortalte hendes mor i Cairo om, hvad der foregik, forsikrede moderen hende om, at skilsmisse ikke var løsningen. Så hun blev.

Men den dag Dalias datter, Bayn, kom til verden og Dalia blev sendt på gaden med smerter fra kejsersnittet, traf hun en beslutning om at flygte. Så da hendes mand rejste til Kuwait på forretningsrejse med en af de andre koner, brød hun ud af huset med sit barn på armen. Først til en lejr, så til ambassaden og derfra til kvindecenteret.

På shelteret er Dalia langt fra alene om at have en barsk historie. Kvinde efter kvinde fortæller om voldtægter, at blive sultet, låst inde, tvunget i ægteskab, utro mænd, vold og skilsmissens skam.

De er alle ofre, men samtidig står de også frem som eksempler på kvinder, der har taget flugten og er blevet selvstændige og fri fra de mænd, der gjorde dem ondt.

På et center for retshjælp i Ammam kan udsatte finde gratis hjælp. Her besøger udviklingsminister Ulla Tørnæs centeret, som også modtager støtte fra dansk side. I baggrunden ses centerets eneste advokat, der praktiserer sharia. De fire øvrige praktiserer den almindelige jordanske lov.

Men kampen for kvinderne er ikke nem. Som lederen af et retshjælpscenter i Jordans hovedstad, Ammam, formulerer det, så er kvinder ”lammet af frygt, fordi de ikke kender loven”.

Centeret for retshjælp er et initiativ under det danskledede EU-projekt Regional Development and Protection Program, og der kan både flygtninge og andre udsatte få gratis advokatbistand.

En af dem, der har fået det, er en 19-årig palæstinensisk jordaner. Hun er mødt op for at fortælle hendes historie, da den danske udviklingsminister, Ulla Tørnæs, besøger centeret, og det gør hun med en overbevisende ro. Hun bærer et sort, glitterende tørklæde om hovedet ligesom sin mor; En lille kvinde, der sidder ved siden af med øjnene rettet mod gulvet. Hun græder.

Datteren var som 15-årig blevet gift med en jordaner, og ifølge hende var mandens seksuelle lyster ikke helt almindelige. Når hun nægtede at deltage i det, han ønskede, brændte han hende med en cigaret. Han slog med sin hånd, med en hammer eller med et rør. Da hun opsøgte hjælp, havde hun omkring 100 brandsår på kroppen.

Retshjælpen har hjulpet den 19-årige med sin sag om både skilsmisse, hustrubidrag, forældremyndighed og voldsansklage. Der er nu gået to år, og de er skilt, men børnepengene er få, voldsagen er stadig i gang, og manden har stadig besøgsret med børnene.

Gift med voldtægtsmanden

I Jordan føres sharia-loven og den almindelige lov i to separate systemer, så nogle emner varetages under sharia. Mange fattige repræsenterer sig selv, og ifølge lederen af centeret for retshjælp tilstår mange også forbrydelser, de ikke har begået.

Kvinderne står særligt svagt - også selvom når de får juridisk hjælp. Skilsmisse er ikke nemt at opnå, manden har retten over børnene, og dertil kommer den omdiskuterede paragraf 308, der indebærer, at en mand kan gå straffri for voldtægt, hvis han gifter sig med kvinden efterfølgende. En lov, der på en og samme tid danner ægteskab mellem offer og voldtægtsforbryder, mens den på den anden side også kan virke beskyttende for nogle kvinder, der måske er blevet mødre og kan blive forsørget af manden.

På kvindecenteret i Ammam sidder en lille pige på en seng og leger med en bamse. Hun smiler. Det er etårige Bayn, hvis far tvang hendes mor på gaden for at tigge. Bayn er opvokset på kvindeshelteret, og der er endnu ikke nogen udsigter til at hun skal herfra.

Barnets mor, Dalia, får undervisning i kvindecenterets skønhedssalon, hvilket måske kan føre til et job. Hun fået forældremyndigheden over Bayn, men værgeskabet er mandens, og hun vil ikke kunne gifte sig igen uden at miste forældremyndigheden.

Dalia vil gerne tage sin datter med til Egypten, men hun er stadig gift med faderen, og hun kan ikke forlade landet uden at opgive sit barn til ham. Kvindecenteret forsøger stadig at forhandle en skilsmisse igennem med manden, og det var også næsten lykkedes. Men så fortrød han.

Forhandlingsløsningen er langt fra perfekt, men på kvindecenteret fortælles det, at det er den bedste vej at gå, for som lederen af centeret formulerer det: ”Loven hjælper ikke.”