Peter endte som drabsmand: Slog tilfældig kvinde ihjel

Publiceret 13. august 2017

I sommeren 2015 slog 48-årige Peter Naamansen i en psykose en tilfældig kvinde ihjel i en baggård i Odense. Han havde gennem 12 år været i behandling for sin psykiske sygdom. Psykiatrien i Region Syddanmark har konkluderet, at Peters behandling var i overensstemmelse med retningslinjerne. Alligevel blev Peters sygdoms alvorlighed overset.

Tirsdag den 23. juni 2015 skinner solen i det indre Odense. Byen er varmet op til 20 grader på en formiddag, hvor mange gør sig klar til en aften med sankthansbål, midsommerviser og båltaler.

På Klostervej står 48-årige Peter Naamansen i sin lejlighed.

Han er hjemme, selvom det er en almindelig hverdag, hvor han ellers skulle undervise i fysik og matematik på Nordfyns Gymnasium. Men Peter er sygemeldt fra jobbet. Det har han været det sidste halve år på grund af forfølgelsestanker, der har plaget ham i årevis.

LÆS OGSÅ: Henrik søgte hjælp: Endte på den lukkede efter vold mod politifolk

I lejligheden på Klostervej har han netop taget sine blodige bukser og trøje af. Han har vasket sig og iført sig rene klæder. Peter finder en plasticpose frem, som han lægger en blodig fileteringskniv ned i.

Han begiver sig ned af trapperne i opgangen for at møde det store opbud af politibetjente, der står i baggården.

Peter ville egentlig gå på politistationen med kniven, men da der allerede er masser af politi i baggården, afleverer han posen til de fremmødte betjente.

Han bliver lagt på jorden med hænderne på ryggen, og han får håndjern på. Et kvarter efter bliver Peter rejst fra jorden og iklædt en hvid overtræksdragt.

I samme baggård ligger en ung kvinde livløs på jorden.

Syv drab på seks år

På et splitsekund sankthansaftensdag i 2015 er Peter Naamansen gået fra at være en angstplaget, sygemeldt gymnasielærer til at være drabsmand. Han har i en psykose dræbt den 24-årige farmaceutstuderende Mette Marie Tang fra Als med flere knivstik.

I 12 år op til drabet har Peter været i behandling for paranoia og personlighedsforstyrrelse ved Psykiatrien i Region Syddanmark, og dermed er han blot en af syv psykiatriske patienter i regionen, der har begået drab siden 2011. I langt de fleste tilfælde af drabssagerne har Psykiatrien i Region Syddanmark frikendt sig selv for at have begået fejl i de enkelte behandlingsforløb.

I kølvandet på hvert eneste drab er debatten om det psykiatriske systems resurser eller mangel på samme blusset op. Flere psykiatriske organisationer og Dansk Psykiatrisk Selskab har gennem årene forsøgt at råbe politikerne op, fordi de mener, at psykiatrien ikke får tilført nok midler.

En ting er sikkert. Aktiviteten i det psykiatriske system er steget kraftigt den seneste årrække med et langt større antal patienter.

Det er også et psykiatrisk system, der har et erklæret mål om at nedbringe tvang og i højere grad behandle patienter ambulant – altså uden indlæggelse.

Peters mangeårige behandlingsforløb passer med den målsætning. Han har på trods af systematiske vrangforestillinger og lange perioder med psykoser primært været behandlet ambulant og kun været indlagt få gange, hvilket ifølge Psykiatrien i Region Syddanmark har været i tråd med retningslinjerne.

Men selvom Peter var behandlet i overensstemmelse med de psykiatriske forskrifter, blev hans sygdoms alvorlighed overset.

Mødet med psykologen

Det er tilbage i 2003, at Peter første gang opsøger en psykolog. På det tidspunkt har han taget en kandidatuddannelse i matematik og fysik på Syddansk Universitet, og han har i en lang periode været hængt op med at skrive sin ph.d.-afhandling i Esbjerg, hvor han bor. Arbejdet har tæret på Peter, og han er begyndt at blive nedtrykt. Han beslutter derfor at gå til en psykolog.

Men besøget ved psykologen bliver ikke den lindring, som Peter og den nærmeste familie havde håbet. Tværtimod. Han kommer hjem fra konsultationen overbevist om, at psykologen har forsøgt at lokke ham med ind i en sekt. En oplevelse, som over de næste 12 år skal vise sig at blive genstand for Peters vrangforestillinger.

Senere samme år lader Peter sig indlægge på psykiatrisk afdeling i Esbjerg, fordi han føler sig voldsomt forfulgt af psykologen. Han får diagnosen paranoid psykose, bliver medicineret og udskrevet.

For Peters forældre kommer sønnens sygdom som et chok. Lige siden Peters barndom i Nyborg har han været en rolig, dog introvert person.

I skolen var han blandt de bedste, men han holdt sig ofte for sig selv og brugte gerne sine aftenener i selskab med bøger om astronomi fremfor at være sammen med skolekammeraterne. End ikke i gymnasieårene viste Peter nogen interesse for det sociale, for piger eller for at feste med sine jævnaldrende. Det var bare sådan han var.

Fra Peter får sin diagnose i 2003 og frem til drabet i 2015, lever han en tilværelse præget af angstanfald og systematiske forfølgelsestanker. Når han er psykotisk, er han overbevist om, at psykologen er ude efter ham. Han bor i lange perioder hjemme ved forældrene i Nyborg, og når paranoiaen slår voldsomt ud, lægger han sig på værelset med dynen over hovedet, ryster ukontrolleret og er sikker på, at der står en mand ude foran huset, som vil ham til livs.

Kortere indlæggelser

Peter lader sig frem til 2015 indlægge fire gange på psykiatrisk afdeling i Odense. Han er som det længste indlagt i lidt under to måneder, men nogle gange bliver han udskrevet efter en uges tid, selvom han på udskrivelsesdage stadig har sine dybe dyk ned i de sorte huller.

Korte indlæggelser er ikke et særsyn, hvis man kigger på det danske psykiatriske system. Patienterne i psykiatrien indlægges generelt sjældnere og i kortere tid ad gangen. Fra 2007 til 2015 faldt det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage per indlæggelse med mere end en uge. Til gengæld bliver patienterne indlagt flere gange i løbet af et år.

Den tendens fik sidste år flere aktører til at slå alarm. To almene boligselskaber fortalte i medierne, at de i stigende grad må håndtere alvorligt psykisk syge personer, som bor i deres ejendomme, fremfor at være indlagt eller på botilbud.

Også Politiforbundets formand udtrykte dengang bekymring over, at politiet oftere end tidligere møder psykisk syge personer i gadebilledet.

At nedbringe antallet og varigheden af indlæggelser har i flere år været et mål for psykiatrien. Psykisk syge skal i højere grad behandles ambulant, så de kan leve et så normalt og velfungerende liv som muligt.

Peters liv, mens han er under behandling, kan dog kun i perioder kaldes for velfungerende.

Når han ikke er indlagt, er han tilknyttet den ambulante distriktspsykiatri, hvor han ser en psykiater. Peter bliver prøvet på forskellige slags medicin, som i visse perioder fungerer, og han kan passe et arbejde, men hver gang ender Peters psykose med at vende tilbage i så voldsom en grad, at han må sygemelde sig.

Under en indlæggelse på psykiatrisk afdeling i Odense i 2009 bliver Peter diagnosticeret med simpel paranoia og personlighedsforstyrrelse. Samme år henvender Peters mor sig til sin søns psykiater for at høre, om Peter kan få tilbudt nogle samtaler, så han kan få bearbejdet oplevelsen med psykologen, som er den episode, Peter bliver ved med at give skylden for sin psykose.

Den form for samtaleterapi får Peter ifølge forældrene aldrig.

Aggressiv inden drab

For Peter begynder det at gå den rigtige vej i 2010. Her begynder han at blive medicineret med det antipsykotiske præparat Seroquel Prolong, som gør, at han får det bedre.

Det ændrer sig dog i sommeren 2014, hvor Peter er på besøg ved sine forældre.

Peters 12-årige niece sidder i udestuen og spiller spil på sin iPad. Peter kan rigtig godt lide sin niece, og hun er en af de få, han rent faktisk kan holde om og knytte sig ind til. Lydene fra spillet bliver dog for meget for Peter, der pludselig går hen til niecen og rusker hende voldsomt, samtidig med, at han råber af hende, at hun skal stoppe.

Et halvt år senere i december samme år bliver Peter indkaldt til samtale ved rektoren på Nordfyns Gymnasium, hvor han har arbejdet som lærer i fire år. Flere elever har udtrykt, at de oplever en svingende kvalitet i forbindelse med Peters undervisning. Selvom samtalen foregår roligt og afdæmpet, vælger Peter at sygemelde sig fra jobbet, fordi han føler, at rektor er ude efter ham. Der er ingen på gymnasiet, der kender til Peters psykiske problemer, og der er ingen, der kender baggrunden for hans sygemelding.

Efter sygemeldingen bliver Peters medicin øget. Han bliver mere end fordoblet i dosis med præparatet Seroquel Prolong.

Flere gange op til drabet sankthansaftensdag i 2015 reagerer Peter voldsomt og aggressivt i enkeltstående tilfælde. En adfærd, der er meget atypisk for ham, da han normalt er en stille og reserveret mand, der ikke har følelserne siddende uden på tøjet.

Peters forældre fortæller psykiateren, at Peter reagerer langt voldsommere end normalt i forskellige situationer. Psykiateren forklarer dem, at nogle patienter får aggressionsproblemer af medicinen. Han mener dog ikke, at Peter er til fare for sig selv eller andre på trods af de bivirkninger, han får af Seroquel Prolong.

Barrikaderede soveværelset

I løbet af foråret 2015 er Peter voldsomt plaget af angst og forfølgelsestanker.

Han føler sig chikaneret af hvem som helst og hvor som helst. Når han stikker hovedet ud af vinduet, når han går gennem baggården på Klostervej, når han tænder for radioen.

Fjorten dage før drabet er Peter til det, der skal vise sig at blive det sidste møde med sin psykiater. Det er uvist, om han har indviet psykiateren i forfølgelsestankernes omfang. Hans behandling bliver ikke ændret efter mødet.

Et par dage op til drabsdagen tager chikanerierne og følelsen af at blive forfulgt så hårdt fat i Peter, at han vælger at barrikadere sig i sit soveværelse. Han fjerner døren fra dens hængsler, og skruer i stedet træplader fast til dørkarmen og gulvet. I træpladerne udskærer Peter en lem, der lige akkurat er stor nok til, at han kan kravle igennem den. På indersiden skruer han en krog fast.

Om formiddagen på sankthansaftensdag kravler Peter gennem lemmen og ud i gangen i lejligheden.

Han går ud i køkkenet og kigger ud af vinduet. Nede i baggården er en ung lyshåret kvinde på vej hen til sin bil, og Peter føler straks, at der er noget galt.

Det er forfølgelsestankerne om rektoren, der blusser op i Peter, da han betragter den unge kvinde nede i gården. Han er overbevist om, at kvinden står i ledtog med hans chef.

Peter føler, at kvinden chikanerer ham voldsomt, selvom han ikke kender hende.

Han kan ikke længere holde chikanerierne ud og beslutter, at det er på tide, at forfølgelserne stopper. Han tager en fileteringskniv i køkkenskuffen og haster ned af trapperne.

I baggården møder Peter den unge kvinde foran hendes bil. Uden et ord løfter Peter kniven og begynder at stikke.

24-årige Mette Marie Tang dør af 43 knivstik og et dybt snit i halsen.

Væk fra virkeligheden

Efter anholdelsen bliver Peter anbragt på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. Her skal han være indtil grundlovsforhøret dagen efter. På anbringelsesdagen på afdelingen er Peter stadig tydeligt psykotisk. Han bliver efterfølgende diagnosticeret med paranoid skizofreni.

Der er fortsat tegn på, at Peter er i psykotisk tilstand, da han møder op til grundlovsforhøret i Retten i Odense iført bæltefiksering, sort joggingtøj og sokker i blå badesandaler.

Peter lægger ikke skjul på, at han er klar over, at han er diagnosticeret med en paranoid psykose tilbage i 2003. Han forklarer, at det nemt kan se ud, som om hans psykose er skyld i, at han føler sig chikaneret og forfulgt, og at det er psykosen, der er skyld i, at han ender som drabsmand.

Men Peter holder i grundlovsforhøret fast i, at det ikke er psykosen, der gør, at han føler sig chikaneret. For det er ikke noget, han kun føler. For Peter er det virkelighed, at han i månedsvis er blevet chikaneret på gader og stræder.

Efter grundlovsforhøret vender Peter tilbage til retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.

Lettet efter drab

En uge senere får Peter besøg af sine forældre. På mødet deltager også en overlæge og en oversygeplejerske fra afdelingen.

Peter tilkendegiver på mødet, at han har gjort noget forfærdeligt. Men alligevel er han lettet. Lettet over, at truslen, der har forfulgt ham de seneste 12 år, endelig er væk. Efter drabet har Peter nemlig ikke følt sig chikaneret eller forfulgt.

Først senere, da han træder ud af sin psykotiske tilstand efter at være kommet på en anden medicin, får Peter en reel opfattelse af, hvad han har været skyld i under sin psykose. Han har nu selv en oplevelse af at være syg, og han bliver klar over, at det er hans sygdom, der har været skyld i drabet.

I januar 2016 får Peter sin dom. Anbringelse på psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Det var den dom, han var forberedt på.

Efter domsafsigelsen i Retten i Odense bliver Peter af politiet kørt tilbage til retspsykiatrisk afdeling. Fra bagsædet af politibilen kan han se ud på den frihed, der ikke længere er ham forundt.

I modsætning til drabstidspunktet, hvor han var psykotisk, er Peter nu fuldt ud bevidst om, hvad han har gjort.

Samme aften tager Peter Naamansen sit eget liv i brusekabinen på sin stue på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.

Få her et samlet overblik over personfarlig kriminalitet, der er blevet begået af psykisk syge patienter i Region Syddanmark de seneste seks år.