Birgit Husted - dengang Rasmussen - med hendes daværende dansepartner Ole Schmidt, 1965. Billedet af taget på Industrien i Kolding, hvor parret vandt den traditionsrige nytårsturnering i latinamerikanske danse foran blandt andre de tyske mestre.

Hun har slidt hundredvis af dansesko op og har tilbagelagt tusindvis af kilometer på de bonede gulve. Hun fylder 70 i denne uge, men alligevel underviser hun stadig børn, unge og voksne i standarddans, disco og zumba, hun danser også hiphop, lige så godt som da hun var 20. Næsten i hvert fald. For tempoet er ikke sænket nævneværdigt gennem årene, og det har hun heller ingen planer om.

Da Birgit Husted var tre år, begyndte hun i Lise Hansens danseskole. Hun var ikke glad for det, græd og hang i sin mors skørter. Men moderen insisterede, Birgit skulle lære at danse, og det gjorde hun. Hun blev oveni købet så glad for det, at hun meget tidligt fandt ud af, at det skulle være hendes levevej.

– Som seksårig dansede jeg klassisk ballet, og Den Kongelige Ballet kom til Kolding hver weekend og underviste. Det var egentlig meningen, jeg ville gå balletvejen, og jeg blev også optaget på Det Kongelige Teater. Men først da jeg var 11 år, og det betød, at så skulle jeg flytte til København og bo hos nogle af mine forældres venner, Det var jeg slet ikke parat til. Men jeg fortryder ikke, slet ikke, jeg har haft så rigt et liv, fastslår Birgit.

Den eneste vej


Birgit Husted - dengang Rasmussen – sammen med sin daværende dansepartner Ole Schmidt til afdansningsbal på Industrieni 1965. Samme blev parret sydjyske mestre i standarddanse.

Hun begynder at hjælpe på danseskolen, som bliver overtaget af danselærer Børge Jensen. Han får at vide, at Birgit følger med i handlen, og sådan bliver det. Birgit hjælper til på danseskolen de kommende mange år, og bliver også uddannet her.

– Der var ligesom slet ikke andre muligheder, og jeg havde ikke de store overvejelser, det var bare sådan, det skulle være, husker Birgit.

De kommende år handler for Birgit kun om to ting. Dans og skole og i den rækkefølge. Hun er på danseskolen hver dag fra klokken 15 til 23, og så står hun hjemme i forældrenes køkken og varmer aftensmaden ved midnatstid.

– Mine forældre syntes, det var helt fint. De var meget moderne mennesker, og de forstod, at det var det, jeg ville.

Uddannet danseinstruktør

Birgit Husted – dengang Rasmussen – begyndte allerede at undervise, da hun var 13 år gammel. Her er hun i begyndelsen af 1960´erne som assistent for danselærer Børge Jensen.

I 1966 bliver Birgit uddannet danseinstruktør, og fortsætter hos Børge Jensen, indtil hun i 1971 får egen danseskole, hvor hun underviser i jazzballet. I de første år underviser hun dog stadig hos Børge Jensen, men der er ingen sure miner, selvom hun nu er konkurrent.

– Vi har altid haft et godt forhold og et godt venskab hele livet, siger Birgit.

I begyndelsen af Birgits karriere var det standarddans, der blev danset, men så kom de latinamerikanske danse til.

– Vi begyndte på turneringsdans i det små, og så blev det jo spændende. Det var en anden måde at danse på. Jeg kan godt lide at have med mennesker at gøre og lære fra mig, for eksempel til nogle, der ingenting kan. Så bygger du folk op, der ikke har danset før, og i løbet af et par timer kan de en hel masse, konstaterer den erfarne danselærer.

Hun bliver med tiden kontaktet af en lang række danselystne, som vil have hende til at etablere danseskole rundt om i landet. Hun underviser i blandt andet Flensborg, Aarhus, Rødding, Jels, Oppekær og Middelfart, og det er i samme periode, at hun over en årrække får sine tre børn.

– Der går sport i at få folk lært så meget som muligt. For mig er det en glæde og en form for tilfredsstillelse, at jeg kan give noget videre, siger Birgit.

I 1976 kommer Birgits far til hende og siger, at han har fundet det helt rigtige sted til hendes danseskole, og i maj 1976 køber hun hele ejendommen i Låsbygade, hvor hun stadig i dag har danseskole. Her underviser Birgit i dag to dage om ugen, de andre dage tager hun rundt til de mange andre danseskoler, hun har. I 1980 bliver Birgit skilt, og efter fem år alene bliver hun kæreste med Poul Clausen. Da de møder hinanden er han helt uerfaren som danser.

– Jeg har lært ham op, så han i dag er en helt habil danser. Han danser med mig på alle voksenholdene, og jeg nyder at danse med ham, siger Birgit.

Mange af de steder, hvor Birgit har danseskoler, er kommet til lidt tilfældigt. Blandt andet danserne i Janderup ved Varde.

– Brugsuddelerens kone ringede og spurgte, om jeg ikke ville undervise derovre. Jeg sagde nej, fordi det var om søndagen, men hun blev ved med at kontakte mig. Så sagde jeg ja til et år, Pouls forældre bor i Varde, og så kunne vi jo komme derhjem og spise om aftenen. Det er 26 år siden, og jeg underviser der stadig, griner Birgit.

Kan ikke sidde stille

Ud over de mange børn og unge voksne, som Birgit har lært at danse snart sagt alle slags danse, så har hun også lavet masser af koreografi. Hun har lavet store modeshows, koreografi til Jels Vikingespil, til store teaterkoncerter og varieteer. Men sidste efterår sagde kroppen fra, og Birgit blev tvunget til at skrue lidt ned for det høje tempo. Hun er på vej tilbage og underviser lige nu to gange om ugen.

– Så må vi se, hvordan det går, men jeg er ikke god til at sidde stille, jeg skal være i gang hele tiden. Sådan var mine forældre også.

Birgits passion for dans og musik, og hendes lyst til at lære fra sig, giver ifølge hende selv også noget andet og mere end blot evnen til at flytte fødderne i takt til musikken.

– Børnene lærer at høre efter og modtage undervisning. Jeg tror også, de har et andet forhold piger og drenge imellem, og de behøver ikke stå og hænge på gadehjørnerne, de har en interesse. Der skal også være noget disciplin, jeg er ikke skrap, jo, det vil nogle af de voksne måske sige, men de skal lære noget.

Birgit har undervist alle aldersgrupper, og hun har svært ved at sige, hvilken alder hun bedst kan lide, det har ændret sig i takt med, at hun selv bliver ældre.

– I mange år ville jeg helst undervise de små børn, jeg underviser helt ned til halvandet års alderen. Men så bliver de lidt ældre og begynder til turneringsdans, det er jo også sjovt. Og nu elsker jeg de voksne. Man får et personligt forhold til alle dem, der har danset her længe. Dans er jo altid om eftermiddagen og aftenen, så der er ikke lige tid til aftenkaffe med vennerne, så ens omgangskreds bliver danserne.

Festen og familien

Birgit Husted fylder 70 år den 19. februar. Hun fejrer dagen med pigebrunch om formiddagen, og familien kommer til flæskesteg om aftenen.

Til maj har hun 50 års jubilæum som danselærer og 45 års jubilæum som selvstændig.

Til juni kan hun og Poul Clausen fejre sølvbryllup.

Birgit Husted har tre børn, Christian på 49 år, Morten på 46, og Christina på 43 år. Desuden har hun en bonusdatter, Marianne, 47 år.

Der er også 12 børnebørn.

Alle børn og børnebørn har gået eller går til dans hos Birgit.


Lisa Bærentsen. 40 år.

Jeg er tilflytter til byen, men begyndte at danser der i mine unge voksenår, hvor jeg dansede showhold, og en sæson på parhold med min mand. Jeg underviste der to-tre år fra 2003 på et hiphophold kun for drenge.

Nu er jeg i virksomhedspraktik hos Birgit. Hun er en særdeles inspirerende dame med masser af erfaring, både som danser og underviser. Det er helt tydeligt, hun er erfaren og ved en hel masse om alting. De nye kan nogle trin, med ved ikke hvorfor, det hedder sådan, der har hun en utrolig evne til at give lidt historie med. Det hele emmer af historie og god atmosfære og hjemlig hygge. Jeg fornemmer, at uanset hvilken alder, man har, så formår hun at lave den her hyggelige stemning. Det skal være en rar time, når vi er sammen.


Lena Lildballe. 43 år.

Jeg begyndte at danse som treårig og danser stadig. Jeg har haft et enkelt års pause på grund af en fødsel. Min store datter danser her også. Hun er 15 år og begyndte, da hun var halvandet år. Det hold, jeg danser på nu, er "moms time out" for os, der har ventet, mens vores børn danser. Vi danser noget disco og hiphop. Birgit er helt fantastisk, der er altid plads og tid, uanset hvor mange der kommer, At komme på danseskolen er ligesom at komme hjem. Hun er altid sød, og hvis nogen panikker lidt ved en turnering, kan hun godt sige, at nu gør vi sådan her. Hun er altid smilende, jeg har aldrig oplevet andet. Dans har altid været en stor del af mit liv. Min mor har danset, og jeg har også givet det videre til min datter. Hvis man kommer træt hjem fra arbejde, og det hele er trist og gråt, og hvis man så får sig slæbt af sted, og det gør man, så sker der noget, når man træder ind ad døren. Man får energien tilbage, man får livsglæde og bliver godt tilpas af at bevæge sig til musik.


Mads Pagh. 22 år og Birgits bonusbarnebarn.

Jeg har danset her i 11 år. I år er det bare hyggedans, men ellers har jeg danset konkurrence i ti år. Jeg begyndte at danse som ti-årig. og jeg dansede i konkurrencerækkerne. Der er man ikke rigtig god, men alligevel over middel.

Jeg dansede latinamerikanske danse, som i "Vild med dans". Nu er det hyggedans, sådan et ægteparhold, så min kæreste og jeg har noget, vi går til sammen. Som danselærer er Birgit god til at forklare, hvordan vi skal gøre det og vise det. Hun er ikke ræd for at tage fat i én og svinge rundt, så tager hun føringen, så du får det ind. Dans skal man ikke altid kun se, man skal mærke det på egen krop. Hun er grunden til, at jeg begyndte til dans, det ligger bare til familien. Det er min sport, jeg har fået venskaber den vej igennem. Folk går til håndbold og fodbold, jeg går til dans.


Louise Støhs. 16 år og Pouls barnebarn.

Jeg har danset der i 11-12 år. Jeg dansede pardans på konkurrenceplan, men stoppede som 13-årig. Jeg havde mest Birgit som danselærer, da jeg var lille. Hun var meget engageret og fik os alle med. Hun er god til at forklare det på sød måde, men hun vil selvfølgelig også gerne have ro og orden.


Knud Bisgaard. 66 år.

Jeg har danset hos hende i 18-19 år sammen med min kone. Vi danser standarddanse og også nogle sjove danse. Hun er ret god til at finde på noget nyt. Vi har blandt andet optrådt i Tivoli i København og andre store steder i forbindelse med Dansens dag. Det var en fantastik oplevelse. Hvis jeg skal beskrive dans hos Birgit med ét ord, så er det livsglæde. Der er glæde dernede og humør på hele tiden. Hygge er ikke det vigtigste, vi lærer også noget, og så er det dejligt befriende, at vi kan grine af hinanden. Hun griner også af sig selv, hvis hun ikke kan huske. Hun er en fremragende pædagog, god til at lade os prøve noget nyt, selvom vi har danset i mange år.


Lis Gram Pedersen. 81 år og har danset hos Birgit Husted, siden hun var midt i 30'erne.

Jeg har 45 års jubilæum i år. Jeg begyndte at danse sammen med min søster. Dengang lå danseskolen på Højskolehjemmet. Vi dansede jazzballet, og det gjorde jeg indtil for fem år siden. Nu er det sådan lidt blandet. Birgit laver det altid hyggeligt for os. Først danser vi, og så drikker vi kaffe. Birgit er altid glad. Selvom man laver noget, der er forkert, så retter hun ikke, vi skal bare gøre det så godt, vi kan. Jeg bliver ved, så længe jeg kan.

6 spørgsmål til Birgit

Hvornår er du mest lykkelig?

Når jeg tænker tilbage, så var det somrene ved Binderup med mine fætre og kusiner. Men jeg tror faktisk, jeg er glad altid. Jeg er et positivt menneske, jeg synes, der er noget godt i alle. Jeg er tilfreds med min tilværelse, det er mere de små ting, der betyder noget i dagligdagen.

Hvis du mødte dig selv som 14-årig, hvad ville du så sige til dig selv?

Jeg har levet et måske lidt turbulent liv, men der er ikke noget, jeg ville gøre om. Alle de ting, der sker i ens liv, er med til at modne og forme. Jeg har haft rigtig mange oplevelser, for eksempel da jeg kom hjem fra sommerferie i 1964, og jeg blev ringet op fra Sans Souci, at de manglede en balletpige til dagen efter. Så lærte jeg det, og så dansede jeg der en hel sommer i den franske variete dernede, selvom jeg ikke kunne et ord fransk.

Hvad er din største luksus?

Jeg går på torvet to gange om ugen, det har jeg gjort i mange år. Så køber jeg økologisk frugt og grønt, og noget ost, det er den luksus, jeg tillader mig. Min mand, Poul, synes, jeg køber for meget mad og laver for meget mad. Men det skal altid være sådan, at jeg kan servere noget, hvis der kommer uventede gæster. Og så har jeg stadig min campingvogn. Hvert år, når jeg skal på kursus, så tager jeg den. Jeg ligger på en campingplads en uge lige ud til Storebælt, 50 meter fra vandet. Så laver jeg mad i campingvognen, og inviterer nogle kollegaer på mad, det er utroligt så meget mad, man kan lave på så lidt plads. Det er et af de tidspunkter, hvor jeg føler mig fri.

Hvornår har du været rigtig bange?

Jeg er ikke bange. Da jeg var barn, havde vi indbrud, jeg var nok 11-12 år, og i tiden efter skulle jeg gå forrest ned i kælderen og åbne døren for min mor. Jeg kan godt blive nervøs og chokeret for nogle ting, men ikke bange.

Er du bange for døden?

Nej, jeg regner med, at jeg bliver 100 år! Jeg er god til at leve i nuet. Min mand, Poul, skal helst vide, hvad der skal ske fremadrettet, mens jeg tager en dag ad gangen.

Hvad er hemmeligheden bag et godt liv?

Det er vel at stå op hver dag og være glad, at glæde sig over livet. Der er selvfølgelig nogle ting, jeg kan blive ked af, men jeg er god til at bearbejde det, og tage farten af, hvis det er nødvendigt.