Gennem et par måneder har JydskeVestkysten besøgt den socialpsykiatriske døgninstitution Holtegården i Rødding. Et bosted for mennesker med svære sindslidelser, behandlingsdomme og misbrug. Dette er andet af tre kapitler om tre forskellige beboere. I dag skal du møde Annemette. Hun har mange hemmeligheder, beder til Gud og vil ikke dø.
Det banker på ruden i den låste dør til personalestuen. Uden for står en kvinde med kortklippet, rødbrunt hår og neglelak på hænder og tæer. Hun hedder Annemette, og hun står så tæt på døren, at hendes næse næsten rører glasset. Hun kigger ind uden at fortrække en mine. Venter bare tålmodigt på, at døren bliver åbnet.
Det er ergoterapeut Trine Sørensen, som åbner døren.
I Danmark er der årligt 3500 nye tilfælde af skizofreni, og ifølge opførelser baseret på landspatientregistret lever 43.000 personer lever med skizofreni.
Der registreres årligt 16.000 psykiatriske indlæggelser, hvor skizofreni er diagnosen. Det svarer til 32 procent af alle psykiatriske indlæggelser.
Hvert år registreres der 280.000 psykiatriske ambulante hospitalsbesøg, hvor skizofreni er diagnosen. Det svarer til 30 procent af alle psykiatriske ambulante hospitalsbesøg.
Skizofreni er årligt årsag til, at 560 mænd og 340 kvinder tilkendes førtidspension. Det svarer til 6 procent af alle nytilkendelser.
Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2015.
- Nu vil jeg gerne have mine smøger. Jeg kan mærke, at jeg har brug for mine smøger nu, siger Annemette indtrængende og går helt tæt på ergoterapeuten.
Hun har en aftale med personalet om, at de udleverer to cigaretter ad gangen til hende flere gange i løbet af dagen.
- Ellers ryger jeg bare hele tiden. På den her måde kan jeg holde det nede på 20 smøger, forklarer hun.
Trine Sørensen lover at komme ned med cigaretterne. Så vender Annemette rundt, drejer langsomt og med lidt mekaniske bevægelser og slæbende skridt om hjørnet og går på bare tæer ned ad gangen mod sin lejlighed.
Foruden psykisk sygdom døjer mange af beboerne på Holtegården også med fysiske skavanker, og det er ikke usædvanligt for netop denne gruppe af borgere. Langt fra faktisk.
En analyse fra 2008 lavet af Center for Folkesundhed i Region Midtjylland viser, at 75 procent af alle psykisk syge også er ramt af fysiske sygdomme som hjertekarsygdomme, sukkersyge og sygdomme i nervesystemet.
Mange af sygdommene er livsstilsrelaterede og skyldes rygning, alkohol og usund kost. Men behandlingen med antipsykotisk medicin har ofte også bivirkninger, der kan gøre psykisk syge borgere fysisk syge.
Det er ikke personalet på Holtegården, der bestemmer, hvilket eller hvor meget medicin, beboerne får. Holtegården får medicinordinationerne fra læger og psykiatere. Herefter er det sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der udleverer medicinen til beboerne. Flere af pædagogerne og ergoterapeuterne har også fået undervisning i medicinhåndtering, og så må de også udlevere medicinen.
Noget af den mest brugte medicin på Holtegården er antipsykotika, som først og fremmest gives mod skizofreni og andre psykoser. Det dæmper hallucinationer og vrangforestillinger. Men det har også bivirkninger. For eksempel virker det sløvende, og det kan give unaturlig ansigtsmimik, uro, rastløshed.
Flere af beboerne får også antidepressiv medicin, medicin mod angst og sovemedicin.
Havedøren står på vid gab, og en tung cigaretrøg blander sig med den friske sommerluft fra haven. Annemette sætter sig i den sorte lædersofa, trækker benene op under sig og slænger sig ind over armlænet.
- Må jeg få mine to smøger nu? Jeg kan mærke, jeg har brug for dem. Det er nikotintrangen, siger hun til Trine Sørensen og får sine to cigaretter.
I Danmark er der årligt 17.000 nye tilfælde af angst, og 52.000 mænd og 84.000 kvinder lever, ifølge opgørelser fra Landspatientregistret, med angst.
Der registreres årligt 6200 psykiatriske indlæggelser og 1200 somatiske anlæggelser, hvor angst er diagnosen. Angst er dermed årsag til 12 procent af alle psykiatriske indlæggelser.
Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2015.
Med rystende hænder tænder hun lighteren, og efter flere forsøg lykkes det at få ild i cigaretten. Hun tager et sug og sender en kaskade af røg ud i rummet.
- Du skal ikke tage billeder af mig, mens jeg ryger. Det vil jeg ikke have, siger hun alvorligt til fotografen Jacob og peger på ham med cigaretten.
Det lover han at lade vær med. Men lidt efter skifter hun mening.
- Du må godt tage billeder af mig, hvis jeg må se dem bagefter. Så kan jeg sige, om du skal slette dem eller ej, siger hun og griner nervøst.
Hænderne ryster, flere gange taber hun cigaretten på gulvet og samler den op igen.
Det er ikke alle, der er gearet til at arbejde på en psykiatrisk institution som Holtegården. Langt fra. Man skal være empatisk. Se fremskridtene og ikke elendigheden.
- Vi synes, at vi gør en forskel. Bare det at se en bitte, bitte forbedring hos en beboer, giver så meget mening. Det behøver ikke at være store, mærkbare forandringer. Bare det, at en beboer har formået at vaske sin kaffekop af, kan være stort.
Sådan siger Laila Moesgaard. Hun er social- og sundhedsassistent og har været ansat på Holtegården i 17 år.
- Man skal være i stand til at se mennesket i de her personer. Vi hører så tit om alle de dårlige historier. Om kolleger, der bliver slået ihjel på bosteder. Og det er frygteligt, men vi skal også huske at fortælle de gode historier. Jeg tror på, at de fleste mennesker er født med noget godt i sig. Det skal man kunne se, hvis man skal holde ud at arbejde her, siger hun.
Annemette, der kommer fra Brørup, har ikke altid været syg. Som ung blev hun uddannet social- og sundhedsassistent og nåede at arbejde på De Gamles Hjem i Holsted og Blomsterengen. Det er hende på billedet i fotoalbummet.Annemette er 53 år gammel. Hun er født og opvokset i Brørup. Gik i søndagsskole hver uge. Hun er døbt, konfirmeret og gift i Johanneskirken og beder fadervor hver aften. Hun kan lide at gå i kirke. Det er fredfyldt.
- I en kirke kan jeg mærke roen. Jeg føler roen. På et tidspunkt skal jeg også herfra. Men ikke lige foreløbig. Jeg vil ikke dø nu, siger hun og bliver tavs.
I Danmark er der årligt 8.700 nye tilfælde af misbrug, og 61.000 mænd og 35.000 kvinder lever, ifølge opgørelser baseret på Dødsårsagsregistret og Landspatientregistret med et misbrug.
Hvert år dør 740 personer på grund af et misbrug. Det svarer til 1 procent af alle dødsfald.
Der registreres årligt 6.900 psykiatriske indlæggelser og 9.900 somatiske indlæggelser, hvor diagnosen er misbrug. Misbrug er dermed årsag til 14 procent af alle psykiatriske indlæggelser.
Kilde: Sundhedsstyrelsens rapport ”Sygdomsbyrden i Danmark” fra 2015.
Askebægeret på sofabordet er fyldt med skodder.
- Hold din mund, eller du dør, udbryder Annemette pludselig.
- De siger, jeg skal holde min mund, eller jeg dør, fortsætter hun.
Annemette har boet på Holtegården de sidste ni år. Hvor hun boede før, vil hun ikke fortælle. Det er en hemmelighed.
- Jeg flyttede ind på Holtegården, fordi jeg blev syg. Jeg ønsker ikke at uddybe hvorfor. Verden er stor, og der er nogle deroppe, der passer på mig. Jeg tror, det er Gud, siger hun.
Gud er ikke den eneste, der passer på Annemette. Over hendes hoved hænger en troldegren, som hun har fået af sin mor. Den beskytter hende mod hekse. Og den store bamse, der sidder i sofaen ved siden af hende, beskytter hende mod folk, der vil hende noget ondt.
- Nogle gange er jeg bange for at gå ned i byen alene. For at bilerne vil stoppe og tage mig med. Så siger jeg nej, for jeg har min egen fri vilje. Jeg er et frit menneske, siger hun.
Annemette har ikke altid været syg. Der var et liv før, og et liv efter.
Senere finder hun et fotoalbum frem. Vil vise os, hvordan livet så ud før. På et af billederne har hun skulderlangt, krøllet hår. Hun er i 20’erne, har en lyserød skjorte på, og hun smiler.
- Det var dengang, jeg var smuk. Det var før, jeg begyndte at ryge. Jeg ser glad ud. Der fejler jeg ingenting. Jeg gik på VUC. Jeg fik 110 i en IQ-test, siger hun.
Så fortæller hun om mobning. Og om en mand, hun engang var gift med. Men det skal vi ikke snakke mere om.
Et par timer senere er klokken blevet 12, og Annemette går igen op for at banke på ruden i personalekontoret. Det er blevet tid til, at hun skal have sin medicin.
- Jeg får lysantin, serenase, alopam og oxabenz. Det har jeg helt styr på, fortæller hun og lister en række andre medikamenter op.
Annemette er uddannet social- og sundhedsassistent og har tidligere arbejdet på De gamles hjem i Holsted og på Blomsterengen.
- Så jeg kan sagtens se, om de piller, de giver mig her, er de rigtige. De skal sgu ikke snyde mig. Jeg er ikke tosset i hovedet. Jeg er slidt i min krop, men jeg er ikke tosset i hovedet, siger hun.
Kort efter kommer en af medarbejderne for at finde medicinen frem til Annemette, der står ved vasken i det lille te-køkken. Hun har plastikkoppen med pillerne i hånden, lægger hovedet tilbage og tømmer koppen.
Serenase er et 1. generationsantipsykotika, der kom på markedet i 1950’erne. Det er et præparat, der anvendes mod skizofreni og andre psykoser, men der kan også være mange bivirkninger. Motorisk uro, besvær med at sidde stille, uro i fødderne, indre uro, sammentrækning af muskler omkring øjne, mund og hals, rysten og langsomme bevægelser.
Lysantin er et præparat, der afhjælper nogle af de bivirkninger, som for eksempel serenase kan forårsage.
Oxabenz anvendes til behandling af angst, epilepsi, kramper og uro. Det bruges tit som supplement til antidepressiv medicin i en kortere periode men også til dæmpning af psykisk og motorisk uro.
Alopam er beroligende medicin.
Hver onsdag klokken 19.30 er der musikaften på Holtegården. Én af pædagogerne kommer med sin guitar, og de beboere, der møder op, får på skift lov til at vælge en sang fra sanghæftet.
Annemette plejer at været med, men i dag er hun ikke at få øje på. Før hun ti minutter senere kommer gående ned ad gangen i prikket kjole og gamacher med en pose hundekiks i hånden. Dem skal hun bruge, når de i næste uge får besøg af to besøgshunde.
Gennem et par måneder har vi fulgt, interviewet og fotograferet personale og tre beboere på Holtegården.
Beboerne har selv ønsket at medvirke i både tekst og billeder. En af beboerne har en værge, og i dette tilfælde er der også indhentet tilladelse fra værgen.
Personalet har tavshedspligt. Det betyder blandt andet, at de ikke må videregive personoplysninger. I artiklerne fortæller de derfor kun om, hvordan de generelt arbejder.
Alle oplysninger om beboerne er fortalt af beboerne selv. Flere af oplysningerne har ikke været mulige at verificere.
Alle involverede har haft mulighed for at læse, se og kommentere alle artikler og billeder.
Kort efter stopper hun op, kigger ind i tv-stuen og går ind og finder en plads. Hun er med til at synge et par sange, men efter lidt tid synes hun, det må være nok.
- Nu har jeg sunget, må jeg få to smøger? Vi skal holde rygepause nu, siger hun og trasker ud på terrassen for at ryge sammen med én af de andre beboere.
Hun sidder på en stol i aftensolen med bare tæer på de kolde fliser. Så snart cigaretten er røget færdig, rejser hun sig og går ned ad gangen. Ned mod sin egen lejlighed.
- Der føler jeg mig mest tryg, siger hun.
Skizofreni er én af de mest udbredte diagnoser. Både på Holtegården og i psykiatrien. Der registreres årligt 16.000 psykiatriske indlæggelser på grund af skizofreni. Det svarer til 32 procent af alle psykiatriske indlæggelser.
Ifølge en rapport lavet af Sundhedsstyrelsen i 2015 er der årligt 3500 nye tilfælde af skizofreni og i alt 43.000 personer, som lever med sygdommen.
Skizofreni er en psykisk sygdom, som ofte er karakteriseret ved en forvrænget virkelighedsopfattelse, og mennesker, der lider af skizofreni, forestiller, ser og hører ofte ting, som ikke er virkelige.
Sygdommen debuterer ofte i ungdommen. I nogle tilfælde kan den udløses af stofmisbrug, traumatiske oplevelser eller stress. Men en stor del af forklaringen på, hvorfor skizofreni opstår, ligger i generne.
En tur i svømmehallen er én af de ugentlige aktiviteter på Holtegården. Annemette er ofte med, og hun nyder at flyde rundt i overfladen af det lune vand.Annemette er glad for at bo på Holtegården. Glad for den hjælp, hun får til at klare dagligdagsopgaverne.
- Personalet hjælper mig med at gøre rent og få taget min medicin. Og de fastholder mig i hverdagen og i, at jeg har lige så meget ret til at være her. Jeg er et voksent menneske. Jeg har min egen fri vilje, siger hun.
Men selvom hun er glad for Holtegården, drømmer hun alligevel om, at hun en dag kan få sin egen bolig og en trehjulet cykel.
Det med drømmene er noget, personalet på Holtegården arbejder meget med i et forløb, der hedder ”styr livet”. Beboerne skal have nogle mål og drømme i livet. Hvad vil de nå, inden de dør?
- Drømme og mål giver mening i livet. Vi hjælper beboerne med at formulere nogle mål og støtte dem i at nå dem. Det kan være, at en beboer i mange år har drømt om at tage bussen til Vejen, gå på café og drikke kaffe. Det kan være nogle, der drømmer om at få kontakt til deres familie. Vi støtter dem i at tage beslutninger i deres liv, som de har villet i mange år, men måske ikke har kunnet. Det er meget meningsfuldt, fortæller Dorthe Mynster, leder af Holtegården.
I næste kapitel skal du møde Randy. Han har også mange drømme. Én af dem var at flyve alle sine venner til Afrika for at fejre hans fødselsdag og hyre ACDC til at spille koncert. Det er vigtigt at have drømme.
- Hvis ikke, jeg har et mål, så keder jeg mig. Så finder jeg på alle mulige narrestreger. Så går der bajer og fest i den, siger han.
