Christina er enlig mor til to piger, og det har hun det bedst med

Af:   Maria Søgård Jørgensen

18. juni 2016

For nogle er familie det mest selvfølgelige og naturlige valg. Andre må kæmpe for det. Det sidste er tilfældet for kvinden du skal møde her. Christina Bech oplevede svigt som barn, der førte hende ud i et misbrug. Da hun selv blev gravid, fik hun tilværelsen vendt 180 grader. Hun gik fra misbruger til mor med stort M


Christina var så mager, at man kunne se alle hendes ribben. Mad var erstattet med heroin, og heroinen udfyldte det hul i hendes hjerte, som begyndte at vokse, da hun som treårig mistede sin mor til kræften.

Hendes alkoholiserede far, som moderen år forinden havde forladt, kunne ikke tage vare på Christina og hendes søskende, og det betød med tiden flere ophold på forsorgshjem og plejefamilier.

- Jeg begyndte selv at drikke, allerede da jeg var ni år. Det var, hvad jeg så de voksne omkring mig gøre, og jeg havde travlt med at blive voksen, fortæller Christina Bech, der i dag er 35 år.

Alkoholen blev hurtigt skiftet ud med hash, som blev til feststoffer, som blev til heroin. Da var hun 23 år gammel.

Positiv, stjålet test

Christina var narkoman i en årrække. Hun blev opgivet af kommunen og langtidsparkeret på kontanthjælp. Hun var i et forhold med en anden narkoman - Michael - og hendes livsstil gjorde, at hun ikke havde regelmæssig menstruation. Men pludselig bemærkede parret, at der var kommet en bule på hendes ellers så magre mave. Som den narkoman, hun var, stjal hun en graviditetstest, så hun kunne få syn for sagen.

- Jeg havde kun lige tisset på pinden, og så var der to streger. Der var ikke noget at være i tvivl om, og jeg var faktisk bare glad uden at tænke så meget længere end det.

Men på kommunen var man ikke lige så begejstret for en heroinafhængig borger, der skulle føde et barn. Christina blev derfor kaldt til møde.

- Der sad så ene mig til møde med ni mennesker omkring mig, der alle sammen ville have, at jeg skulle få foretaget en abort. De var meget insisterende på, at det var, hvad der skulle ske. Men jeg bankede i bordet og sagde, at det ville jeg ikke være med til. Babyen havde jo allerede arme og ben. Nej, det kunne jeg ikke.



Livredder

I stedet fik Christina argumenteret sig vej til et afvænningsophold, og med god hjælp fra sin egen viljestyrke og den rette nedtrapning, fødte Christina er velskabt barn uden abstinenser.

- Jeg troede slet ikke, jeg kunne blive gravid, og der kom hun som sendt fra himlen, siger Christina om datteren Cecilie, som i dag er fem år.

Hør Christina: Hun reddede mit liv

Christina er ikke i tvivl om, at datteren reddede hendes liv, og hun gik fra at være narkoman til at blive mor med krop og sjæl - også selvom hun ikke erindrer oplevelsen af, hvad det vil sige at have en mor.

- Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, men det må jeg jo have fået fra min mor, selvom jeg ikke kan huske, at hun har givet mig det.

Lidt af en kælling

Selvom Michael var glad for faderrollen, så valgte Christina af tage vare om Cecilie på egen hånd - ikke mindst fordi, han faldt tilbage i sit misbrug.

- Jeg egner mig nok bare heller ikke til mor, far og børn. Der skulle også noget af en mand til at holde mig ud, for sagt på godt dansk, så er jeg lidt af en kælling, indrømmer Christina.

For hende fungerer familielivet bedst, når hun er alene med sit barn. Derfor valgte hun også at få barn nummer to - datteren Hanna - uden at der flyttede en mand ind i lejligheden.

- Men jeg ville ikke have, at Cecilie skulle være enebarn, så Hanna var simpelthen planlagt.

Cecilie har været med børnehaven i Givskud Zootopia, så hun er godt træt da hun skal hjem fra børnehave. Christina hjælper med skoene og humøret.

Hannas far, Søren, blev nøje udvalgt. Ikke mindst fordi han havde de træk, Christina gik efter, som også gjorde, at de to piger ligner hinanden, selvom de har forskellige fædre.

Men Søren har aldrig fået lov at flytte ind. Christina og han har været kærester, men det er de ikke længere.

- Jeg er mor med stort M og sætter mine børn først uanset hvad, siger Christina, der ikke dyrker det sociale liv ud over det, hun har haft på VUC.

Tre efternavne

For et år siden blev hun HF-student. Noget hun har klaret på normeret tid, til trods for den hektiske hverdag som alenemor til to børn.

- Det har kostet blod, sved og en masse tårer, men jeg ville bare have den hue, siger hun.

Ud over mine to piger, så er studenterhuen min største personlige sejr som clean. Den beviser, at jeg kan opnå det, jeg sætter mig for.

Christina Bech

Det hårde arbejde til trods, nyder hun at været enlig mor.

- Det er fantastisk, men det er hårdt. Det hårdeste, når de er små, er, at man mangler en til at dele det første smil med for eksempel. Men til gengæld kan jeg vende den og sige: Jeg får det hele. Det er helt unikt og det er kun mig, der har fået lov at opleve det.

Pigerne kender deres ophav, har regelmæssig samvær med deres fædre, og på postkassen til lejligheden står der tre forskellige efternavne.

Hør Christina: Huen betyder rigtig meget
Christiana har kæmpet for studenterhuen. Og huen betyder virkelig noget for hende. Det er Cecilie der sætter den på hendes hoved og der er dukket mange flere op end Christina havde regnet med.

Et forbillede

Christina er kommet ind på drømmestudiet som bioanalytiker i Aarhus med alle de logistiske problemer, det giver. Uanset hvordan det kommer til at gå, er det vigtigste for hende at være et godt forbillede for sine pige og skabe et hjem, der giver plads til dem og deres behov. En base, hvor de altid kan føle sig trygge, forståede og elskede.

- Stik modsat i forhold til, da jeg selv var barn. Der var ikke nogen, som holdt øje med os. Vi rendte altid rundt ude i byen alene.

Christina har valgt at hendes børn ikke skal gå i den nærliggende institution. Hun synes, der er alt for langt imellem de blonde børn, og føler hendes børn vil skille sig for meget ud. Derfor tager de tre hver dag bussen ned i Vejle by. Her er institutionerne opdelt, så Hannah går i vuggestue på en adresse og Cecilie i børnehave et andet sted.
Hannah går i vuggestue og Hannah går sine egne veje. Hun vil ikke bæres eller sidde i en klapvogn. Christina har ikke nogen bil, så inden og efter studiedagen går hun fra børnehave til vuggestuen for at få begge piger med hjem.
Det kan være hårdt at være storesøster til en udafreagerende lillesøster. Cecilie bliver ked af det i bussen efter at Hannah er brændt sammen.
Frirum. Fra den øverste lejlighed i blokken er der langt ned til græsplænen når man lige er nået hjem. Men på altanen er der plads til både en is, en smøg og leg med kridt. Cecilie tegner sin far som hun har været hos i weekenden. Begge piger ser jævnligt deres to fædre
Endelig hjemme. Da familien når opgangen er humøret godt igen. Christina bruger stort set al sin tid med sine piger og på at passe studiet.
Christina har tænkt meget over begrebet FAMILIE. Uden mor og ikke ret meget far, har hun ikke meget familie at spejle sig i. Men hun VIL være en god mor og værner om sin egen lille familie. Hun tager imod den hjælp hun kan få til at guide sig på plads, med de udfordringer det giver at være alenemor til to små forskellige personligheder.
Mor. I køkkenet hænger der et billede af Christinas mor, der døde da Christina var bare tre år gammel.
Nuttet. Cecilie er ret glad for den lille hamster, der er deres fælles kæledyr.
På vejen hjem har Hannah nogle ynglingssteder. På parkeringspladsen her kan hun utrolig godt lide at ligge i de lune grus på en varm sommerdag. Hun tager en lille pause. Leger lidt med de sorte sten, snakker med sin mor og er så klar til at gå videre.
Christina er lillesøster og er den der har måttet kæmpe mest for en almindelig hverdag. Hendes storebror og storesøster har ikke været misbrugere som Christina blev det helt fra barndommen af.
Christina giver plads til sine børn. Men hun prøver også at dele lejligheden en smule op i stue og legeværelse.