Da skomageren satte gang i en storbrand

1821-1822: Fundet af en træsko med en glød afslørede skomager Morten Jonassen i at være manden, der satte gang i en ellers næsten slukket storbrand. Året efter blev han den sidste mand, der blev henrettet i Varde.

VARDE: 9. februar 1822 er mange borgere fra Varde samlet ved en høj nord for byen. Det er en høj tæt på Sorte Kro på det nuværende Ringkøbingvej. Måske er vi på bakken, der hedder Stilbjerg. Den har formentlig fået sit navn, fordi det var her, forbrydere blev lagt på stejle, altså hvor afhuggede kropsdele blev placeret på pæle.

Morten Jonassen har fået formildet sin dom, så han skal ikke på stejle. Men dødsdommen står ved magt. Skarpretteren er klar, og snart skal han halshugges.

Branden

Branden har hærget det meste af torsdagen, den 14. juni 1821. Det begyndte i den venstre side af Nørregade, formentlig hos skrædder Christen Dyre i Nørregade 5. Siden bredte ilden sig ned til apoteket i Vestergade, længere op af Nørregade og ud på Smedegade og Nicolai Kirkestræde. Men nu er der ved at være styr på det.

Det var her i Grydergade, at Morten Jonassen satte ild til sin ejendom, der må have lagt cirka hvor der er et gult hus i dag. I baggrunden ses Nørregade, hvor den oprindelige brand begyndte. - Foto: Joan Karlsen

Pludselig kommer der røg fra skomager Morten Jonassens gård i Grydergade. Slagter Schmidt får opgaven med at slukke ilden.

På loftet i huset opdager han, at der ikke er ild i taget, men der kommer røg fra det, så han dæmper det med vand, før han finder en træsko, der ligger med bunden i vejret. I træskoen er der en glød, og den slukker han.

54-årige Morten Jonassen, der har boet i Varde i hele sit liv, er nu også på loftet. Slagter Schmidt spørger, hvordan det kan være, at der er en træsko med en glød i på loftet, men Morten Jonassen svarer, at han ikke ved det. Derefter får Morten Jonassen til opgave at være brandvagt, og slagter Schmidt forlader loftet.

En halv time bryder ilden gennem taget og antænder hele huset. Herfra begynder den egentlige storbrand, der fortærer stort set hele den nordlige del af byen, breder sig ned til kirken og rådhuset på Torvet og hele vejen ud til det nuværende Storegade. Med den rette vind og masser af stråtag spreder branden sig eksplosivt.

Retssagen

Fra lørdag den 16. juni og en uge frem er der gang i afhøringerne i Brandretten. Der er intet mistænkeligt ved, hvordan branden begynder i Nørregade først på dagen. Men retten finder det mystisk, at ingen vil kendes ved træskoen med en glød i på Morten Jonassens loft. Det ligner ildspåsættelse.

Varde Museum opbevarer i dag disse håndlænker, som Morten Jonassen havde på under sit fængselsophold.- Foto: Tommy Kofoed

Fredag den 22. juni bliver Morten Jonassen og hans kone, Maren Hansdatter, derfor fængslet.

Det gør udslaget.

Om aftenen træder retten sammen igen. Morten Jonassen har tilstået. Først til præsten, og nu vil han gentage sin forklaring for retten.

Præstens tale

Blandt de mange forsamlede den 9. februar 1822 ved henrettelsesstedet er konfirmanderne, både pigerne og drengene. Det er pastor Brøndsted, der har taget dem med.

Han holder en tale og slutter den med ordene:

– Fader, forlad ham, thi han vidste ikke, hvad han gjorde.

Den lille tørveglød

Morten Jonassen havde økonomiske problemer. Han var i marken, da branden i Nørregade begyndte mellem klokken 9 og 10 om morgenen. Da han kom tilbage til den brændende by, øjnede han sin chance. Han satte en brændende tørv i en træsko og satte den op på loftet på sin gård, så den kunne starte en brand i noget løst strå fra taget. Forsikringssummen fra brandforsikringen var for ham mere værd end gården.

Ifølge hans egen forklaring bliver han dog lettet, da slagter Schmidt får stoppet branden, og han dermed i første omgang ikke gør sig kriminel. Han forlader loftet, da hans børn råber, at hans kone er besvimet, og på det tidspunkt tror han, at branden er helt slukket. Det er derfor en overraskelse, da den pludselig bryder ud igen.

Retten tror til gengæld, at han sætter ild til loftet igen, da slagter Schmidt forlader loftet og tvivler på, at konen overhovedet besvimer. Det hjælper ikke, at præsteattesten viser, at Morten Jonassen er "en stille stræbsom, ædruelig, tarvelig og retskaffen mand".

31 juli 1821 kommer dommen: "Tiltalte skomagermester Morten Jonassen af Varde, bør at halshugges med økse".

Henrettelsen

Morten Jonassen knæler ned og spørger byfoged Rosenørn, om han må sige sit fadervor sammen med præsten. Byfogeden giver lov.

En samtidig kopi af regningen fra skarpretter Stengel for at foretage henrettelsen af Morten Jonassen Prisen ender på 67 rigsdaler, 5 mark og 4 skilling. Regningen er på landsarkivet i Viborg. - Billede leveret af Varde Lokalhistoriske Arkiv

Ifølge pastor Brøndsteds datters senere genfortælling bliver de dog ikke færdige. Efter "som vi og forlade vore skyldnere" hugger skarpretteren til, og blodet strømmer ud af kroppen uden hoved.

Morten Jonassen håbede, han kunne forbedre sin families økonomi. Han endte som skomageren, der satte gang i en storbrand. Og han blev den sidste mand, der blev henrettet i Varde.