Da Varde blev besat af østrigske soldater

1864: I 1864 var Varde besat i nogle måneder af østrigske soldater. Det betød ekstra skatter, og kommunalbestyrelsen var på et tidspunkt arresteret. Men alligevel er dette ikke en dyster historie. Mange i byen endte med at være glade for besættelsen.

VARDE: I 1913 samler lærer W. Marke penge sammen til en mindesten for to soldater, der døde i Varde i 1864, men som kæmpede på østrigsk side i krigen. I Varde Avis skrev han om "disse Fremmedes sympatiske Optræden, deres Hjælpsomhed over for Borgerne, over for hvem de ingenlunde følte sig som Fjende".

Det er noget helt ejendommeligt over dette skriv. Østrigerne var en besættelsesmagt. De indtog byen, og de krævede forplejning og heste. Det medførte skatte- og prisstigninger.

Østrigske soldater i Varde. - Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv

Men alligevel virker det til, at Vardes borgere blev glade for, at østrigerne var i Varde i store dele af 1864.

Danmark til Ejderen

Vesterjysk Avis i Varde var tilhænger af et Danmark til Ejderen. Ejderen er en flod, der deler Slesvig og Holsten, og tanken i ejderpolitikken var, at alt nord for Ejderen skulle være en del af Kongeriget Danmark, selvom Slesvig indtil da havde været et hertugdømme.

Avisen var overbevist om, at I en krig mellem Danmark og de tyske riger, som for eksempel Preussen, ville Danmark kunne forskanse sig bag Dannevirke. Avisen skrev: "Det Folk, der kæmper for sin Ære og Ret er umaadelig stærk".

Sådan går det ikke, da krigen begynder mellem Danmark på den ene side og Preussen samt Østrig på den anden side. Natten mellem 5. og 6. februar trækker de danske soldater sig tilbage. De forlader Dannevirke og forskanser sig i stedet ved Dybbøl og Als.

Alle i kommunalbestyrelsen blev kortvarigt arresteret i 1864. Øverste række fra venstre: Apoteker A.F. Helms, købmand Hans Chr. Johnsen (Borgerrepræsentanternes formand og købmand Søren Thomsen. Mellemste række fra venstre: Overlærer Larsen, Fuldmægtig Lunøe (konstitueret byfoged), avlsbruger og værtshusholder Lauge Tranberg og købmand I.W. Palludan. Nederste række fra venstre: Købmand Chr. Hansen, kunstdrejer M. Madsen og købmand H.M. Duer. - Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv

20. februar er kommunalbestyrelsen samlet på det gamle rådhus på Torvets nordside. De ved, at det er alvor. To ting må gøres. For det første må værdier og dokumenter gemmes væk. For det andet nedsætter de en kommission, der skal sørge for indkvartering af fjendtlige soldater. Krigen er på vej til Varde.

Den dramatiske optakt

Søndag den 13. marts 1864 kommer en preussisk patrulje til Varde. De møder op i den nye toldbygning på Storegade og beder om pengene. Toldkontrollør Jens Godskesen fortæller, at han lige har sendt pengene, så han kan ikke udlevere nogen. Det kender postmesteren dog ikke til, og preusserne regner derfor ud, at toldkontrolløren har gemt pengene og arresterer ham.

To dag senere er bygfoged Bagger i Kolding. Den preussiske overgeneral har indkald amtmænd og byfogeder for at kræve 200 heste, 30.000 par støvler og forplejning. Særligt de 30.000 par støvler kan amtmændene og byfogeder ikke opfylde, så det bliver alle arresteret. Byfoged Bagger bliver først løsladt igen 12. maj.

Det betyder dog ikke, at besættelsesmagten stopper med at kræve forplejning. Den resterende kommunalbestyrelse i Varde får 20. marts besked om at den fremover skal levere 2400 pund oksekød (dog i levende vægt). 1040 pund havre, 680 pund hø og 320 pund halm til et magasin i Kolding hver tredje dag.

Skatterne bliver sat op med ti procent og måneden efter med yderligere 20 procent. Imens stiger priserne også.

1. maj ankommer 460 østrigske soldater og kræver 30.000 rigsdaler. Pengene bliver ikke skaffet, så ti mand fra byen bleiver anholdt. Allerede 6. maj bliver de dog sat fri igen.

Mindestenen

Det lykkes lærer W. Marke at samle pengene til mindestenene, og i december bruger han de 64,80 kroner på at opsætte mindestenen. Den er klar til 50-året for besættelsen.

"I det Sagen hermed er afsluttet, bringer jeg alle Bidragydere min Tak", skiver han i avisen.

De to døde soldater

Daniel Madsen fra Varde var med i det 11. regiment, der udgjorde bagtroppen ved retræten fra Dannevirke. Ved Sankelmark var der 6. februar et blodigt slag mellem bagtroppen og østrigske soldater fra det 27. østrigske infanteriregiment. Daniel Maadsen bliver såret og taget til fange.

12. maj indgår parterne en våbenstilstand, og Daniel Madsen bliver sat fri.

Da han ankommer til Varde er byen netop begyndt at have østrigske soldater indkvarteret. Nu kommer de ikke længere på besøg. De er her varigt. Soldaterne kommer fra det 27. infanteriregiment. Daniel Madsen møder altså sin gamle fjende i sin hjemby.

Også premierløjtnant Ludvig Herketh fra det østrigske regiment er blevet såret ved Sankelmark. 17. maj dør han på Billum Kro. Fem dage senere dør Joseph Grabner på lazarettet. Det er de to soldater, der 50 år senere får en mindesten.

Daniel Madsen må have været forundret, da han vender tilbage til Varde, for kilderne tyder ikke på, at østrigerne for alvor bliver opfattet som fjender.

For eksempel spiller et østrigsk musikkorps en koncert i Arnbjerg 16 maj, 2. pinsedag. Mange borgere overværer koncerten, hvor østrigerne også spiller den danske "Den tapre Landsoldat". Det er en sang, der handler om en soldat, der kæmper for Danmark og imod "tysken".

Her ses Varde fra syd i 1850. Byen havde ikke ændret meget karakter i 1864. Læg mærke til, at Sct. Jacobi Kirke dengang endnu ikke havde et spir. - Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv

Livet i den besatte by

Fra 15. maj til 14. november er der stort hele vejen igennem østrigske soldater i Varde. Til tider er der 1000. Det er mange, for Varde har på dette tidspunkt 2100 indbyggere.

I slutningen af maj må provst Claudi udsætte et besøg af biskoppen. Der er ikke plads på præstegården, hvor en major og syv mand har indkvarteret sig. Og skolen kan biskoppen heller ikke besøge, for den er nu et lazaret.

Tilsyneladende er der kun få slagsmål mellem østrigere og danskere. I en periode mangler der øl, men det skaffer Hans Kaas, der er indehaver Teatercafeen.

Teatret fortsætter med lystspil, de normale kreaturmarkeder bliver afholdt, og der bliver strøet blomster på gaden på Grundlovsdag.

De højere skatter betyder noget. Kongens foged er på hyppige besøg året efter, fordi ikke alle har kunnet betale deres skatter.

Men modsat er der også lokale, der har tjent på at kunne sælge varer til en højere pris, og soldaterne har haft et forbrug, der har været med til at sætte ekstra skub i økonomien.

Selv i det nationale Vesterjysk Avis kan man læse, at de østrigske soldater opførte sig godt.

Kun en uge efter soldaterne har forladt byen, mødes borgerforeningen 21. november. Efter et halvt års besættelse er deres ønske klart: De vil gerne gøre Varde til en garnisionsby. Åbenbart har det været en positiv oplevelse af have soldater i byen.

Soldater fra Varde, der kæmpede på dansk side i krigen. Soldaten længst til højre overlevede ikke. - Foto: Varde Lokalhistoriske Arkiv

Stadig et pænt eftermæle

Onsdag den 14. maj 2014 er en gruppe mennesker forsamlet o den mindesten, som lærer W. Marke fik sat op 100 år før. Blandt de fremmødte er borgmesteren, kommunaldirektøren, repræsentanter fra kasernen, Sønderjyske Feltartilleriforening og lokaleborgere. De to soldater fra den østrigske besættelsesmagt bliver mindet i anledning af 150-året for 1864.

Varde var måske nok besat. Men østrigerne mindes nærmest med glæde.