Baggrund: De fleste jublede tilbage i 2001, da Danmark indtrådte i Schengen-samarbejdet, og grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland blev åbnet. Siden er grænsekontrollen vendt tilbage to gange for at begrænse flygtningestrømmen, og nu kræver over en tredjedel af den syd- og sønderjyske befolkning, at kontrollen bliver gjort permanent ved alle grænseovergangene. Krigen om grænsen stopper tilsyneladende aldrig.
Grænser har gennem verdenshistorien været årsagen til en lang række splittelser, uenigheder og i værste fald krige.
Således også ved den dansk-tyske grænse, og derfor jublede rigtig mange også den 25. marts 2001, da grænseovergangene mellem Danmark og Tyskland blev åbnet, fordi Danmark indtrådte i Schengen-samarbejdet.
Få troede sikkert for over 15 år siden, at det permanente politi ville vende tilbage til grænserne ved Kruså, Padborg eller Sæd, men historien om grænsen har vist sig at være helt uforudsigelig.
Faktisk viser en meningsmåling foretaget af JydskeVestkysten nu, at blot 12 procent af den syd- og sønderjyske befolkning vil have afskaffet grænsekontrollen, og faktisk efterlyser over en tredjedel, at der som i tiden før 2001 bør indføres en permanent 24 timers kontrol ved alle grænseovergangene.
En historisk begivenhed
Stærkest i kravet står Dansk Folkepartis vælgere, hvor 71 procent ønsker den gamle grænsekontrol tilbage. På den måde har kampen for den tidligere leder af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, ikke været forgæves.
Allerede for fem år siden lykkedes det hende at få genindført en permanent toldkontrol, inden den nye socialdemokratisk-ledede regering fjernede grænsekontrollen efter valget i slutningen af 2011.
Men Pia Kjærsgaard lagde ved begge lejligheder ikke skjul på, at hun ærgrede sig over afskaffelsen af grænsekontrollen. Tilbage i 2001 købte Dansk Folkeparti helt symbolsk den nedlagte grænsestation ved Sæd:
– Det var en meget bemærkelsesværdig begivenhed. Vi var dernede til et hovedbestyrelsesmøde, og vi havde købt Sæd Grænsestation. Og der stod vi så om aftenen klokken 24 og overværede, at det hele skete. Det var en historisk begivenhed, har Pia Kjærsgaard fortalt til Ekstra Bladet om begivenhederne mellem den 24. og 25. marts 2001, da grænsen for første gang blev helt åbnet.
- Så kunne alle biler pludselig kører uændret over. Politiet pakkede sammen, og man lukkede grænsestationen, og så var det det. Det var meget mærkeligt og bevægende på en eller anden måde. Jeg husker det meget tydeligt, tilføjede hun til avisen.
De kom på motorvejen
Historisk var begivenhederne også for knap et år siden, da store flygtningestrømme begyndte at vælte ind over Danmarks grænser. De første bølger kom via færgerne til Rødby, hvor politiet måtte give op, da flygtningene med kufferter og børn løb fra ordensmagten over en mark.
Og få dage senere var det den sønderjyske motorvej, der blev skueplads for flere hundrede flygtninge, der marcherede op igennem Sønderjylland, mens politiet ikke greb ind.
Den store strøm af flygtninge fik igen Dansk Folkeparti til at kræve grænsen lukket, og da Sverige, som nærmest blev løbet over ende af flygtningestrømmen, valgte at indføre grænsekontrol mellem Danmark og Sverige, gik der ikke lang tid, før de danske politikere også valgte at indføre kontrol langs de danske grænser:
– Det kan skabe en situation, hvor vi må indføre grænsekontrol til Tyskland, hvis vi vurderer, at det er bedst for Danmark. For vi vil ikke igen se migranter og asylansøgere på vores motorveje. Vi vil sikre ro. Vi vil sikre orden. De endelige svar på migrations- og flygtningekrisen skal findes internationalt. Det bidrager vi til. Men vi må også handle selv, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale den 1. januar.
Og blot få dage senere kom svaret, da Danmark den 4. januar valgte at indføre den midlertidige grænsekontrol.
Vi er nødt til at passe på
Siden er grænsekontrollen blevet forlænget fra måned til måned, og senest valgte regeringen at forlænge den nuværende grænsekontrol helt frem til den 12. november:
– I den nuværende situation, hvor der stadig ikke er fundet en holdbar løsning for at sikre Europas ydre grænser, er jeg glad for, at vi nu har mulighed for at opretholde grænsekontrollen frem til i hvert fald den 12. november 2016. Vi er nødt til at passe på vores egne grænser, indtil der er fundet fælles løsninger i EU-regi, sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).
Og grænsekontrollen har virket. For mens der ved årsskiftet var over 600 asylansøgere, der ankom til Danmark om ugen, faldt tallet de kommende uger i starten af året til omkring 200, og de seneste mange uger har tallet bevæget sig under og omkring 100 asylansøgere om ugen.
Asylstrømmen er væk
Og nye tal fra Danmark, Sverige og Tyskland viste for kort tid siden, at det siden årsskiftet er lykkedes at lukke for asylstrømmen fra Tyskland.
Men Danmarks og Sveriges andel af det samlede antal asylansøgere til de to lande og Tyskland i januar var på 10 procent, var Sverige og Danmarks andelen i april måned faldet til knap fire procent. Faktisk var Danmarks andel således faldet fra 2,8 procent i januar til blot 0,6 procent i april måned.
Tal, der fik Dansk Folkepartis sønderjyske retsordfører Peter Kofod Poulsen til at juble:
- Alle eksperterne og de politiske korrekte på venstrefløjen, der sagde, at grænsekontrollen ikke ville have en effekt - de tog fejl, vi fik ret, sagde han til JydskeVestkysten og tilføjede:
– Og så skal Danmark have mulighed for at afvise folk ved grænsen, også selvom de ønsker at søge asyl, idet Danmark jo ikke er det første fredelige land, de kommer til, sagde han.
Politiet i knibe
Samtidig med at grænsekontrollen indtil videre har vist sig at være effektiv i forhold til at holde asylsøgere væk fra den danske grænse i stor stil, har kontrollen dog også haft store omkostninger for politiet.
Ved siden af de mange bevogtningsopgaver på grund af terrorindsatsen har det danske politiet også siden årsskiftet været udstationeret ved grænsen.
Tilsammen har det kostet 1.200 årsværk ud af politiets styrke på 10.600 mænd, hvilket blandt andet har betydet, at politiet ikke har kunnet løse eller har måttet nedprioritere en række almindelige politiopgaver.
Fornylig besluttede justitsminister Søren Pind (V) derfor, at hjemmeværnet skulle sættes ind ved grænsen for at aflaste politiet. Hjemmeværnet kommer dermed til at lette politiet for 125 årsværk. men det løser langtfra problemet, da grænsekontrollen i øjeblikket er på omkring hele 475 årsværk.
Brug forsvaret
Inden sommerferien har justitsminister Søren Pind derfor indkaldt forligspartierne til en drøftelse af, hvordan politiet kan aflastes yderligere ved grænsen. Og her vil Dansk Folkeparti vil sandsynligvis presse på for, at militæret skal sættes ind i grænsekontrollen, hvilket partiets medlemmer af retsudvalget ikke lægger skjul på:
- Det er en alarmerende situation, vi står i. Brug forsvaret. De er fagligt udrustede, og det vil kunne tage presset fra politiet, så betjentene igen kan sendes tilbage til det daglige arbejde, foreslog Dansk Folkepartis sønderjyske retsordfører, Peter Kofod Poulsen, således under det seneste samråd om grænsekontrollen.
Flere gange afviste Søren Pind forslaget, selv om han dog også i samme åndedrag åbnede op for muligheden.
- Dansk Folkeparti siger, vi skal inddrage forsvaret. Vil man det, inddrager man også forsvarets ressourcer, og det må forsvars-ordførerne så drøfte. Vi har taget det første skridt med hjemmeværnet, der aflaster politiet ved grænsen, men det er ikke gjort med det, sagde Søren Pind, der på den måde lagde yderligere en brik til den endeløse krig om grænsen.