En tur i det varme sæde
Ombord: JydskeVestkystens journalist var med på en katamaran til World Match Racing Tour, der begyndte mandag.
Af Jonas Brønd Nielsen, jon@jv.dkJeg er spændt. Måske endda en smule nervøs. Sommerfuglene blafrer i hver fald livligt i maven. Jeg står på kajen på Tuborg Havn i Hellerup. Jeg er til World Match Racing Tour, en af sejlsportens kongediscipliner. Kongelig Dansk Yachtklub har hentet et af de fem tourstævner til København, og derfor sejles der i deres forhave i denne uge. Selvom der er mange flotte og dyre både i havnen, er ingen så spektakulære som dem, der ligger på række lige foran mig. Det er M32-katamaraner. Slanke og strømlinede. Det er vist ikke helt ved siden af at kalde dem sejlsportens Formel 1-racere. De er lynhurtige. Alt er af carbon. Pontoner, ramme og endda sejlene. Det ser vanvittigt godt ud, når de sejler. Når de runder en bøje, hælder båden, den den ene ponton løftes fra vandet, mens den anden i høj fart skærer en halvcirkel i vandet. På en video har jeg set, at det også kan gå galt. Kolding-teamet Trefor Match Racing Team væltede i Australien. Bådene kan sejle 20-22 knob, altså omkring 40 kilometer i timen. Og jeg skal med ud på en af dem lige om lidt.
Hot seat
De kalder det et hot seat. For at give sponsorer, fans eller journalister en speciel oplevelse tilbyder World Match Racing Tour én plads per båd til passagerer. Midt på katamaranen mellem sejlerne. Jeg har fået et af disse hot seats.
En speedbåd samler mig op på kajen, og vi sejler ud til bådene. Der er ikke langt. Racet foregår meget tæt på land, hvor masser af sofaer er stillet op til tilskuere. Målet er udgjort af to sort-hvid ternede bøjer, og den ene er placeret mellem de store sten i vandkanten.
Jeg ved ikke, hvilken båd jeg skal på. Jeg havde håbet at sejle med Kolding-skipper Nicolai Sehested og resten af Trefor Match Racing Team, men de er netop færdige for i dag. Det er desuden ikke muligt at booke en plads hos et specifikt team. Årsagen er, at et team ikke skal kunne tage deres træner med på båden i et hot seat. Det ville give en unfair fordel. Derfor er det tilfældigt, hvor man havner.
Entré
Sejlerne ærgrer sig over, at der ikke er mere vind i dag, og der er da også usædvanligt vindstille. Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg skal tænke om det. Jeg kan godt lide, når det går stærkt, når adrenalinen pumper, og det suser derudaf. På den anden side tænker jeg, at hvis det ikke går for stærkt, så slipper jeg vel for at falde af.
Vi har ligget og flydt rundt i speedbåden i et par minutter, da jeg får tildelt en båd. Den blå. Hos 36 Below Racing med den new zealandske skipper Chris Steele i spidsen. Det er deres første heat til stævnet.
Sommerfuglene var lige faldet til ro, men nu rører de på sig igen, da en af de fire fyre på båden hjælper mig fra speedbåden til katamaranen. Alle fire hilser pænt på mig, og så får jeg en kort instruktion. Jeg bliver placeret forrest på ”trampolinen”, der er spændt ud mellem pontonerne. Jeg må skifte position mellem samme sted til højre og venstre for masterne. Jeg må ikke røre ved noget, jeg skal sidde stille og jeg skal gøre, hvad de siger.
Billeder
3, 2, 1
Over radioen melder løbskomiteen, at der er fire minutter til start. Jeg kigger mig omkring, og jeg kan næsten ikke begribe det. Jeg er midt i det hele, ufatteligt tæt på. Jeg er der, hvor det hele sker, hvor beslutningerne bliver taget og hvor det hele bliver afgjort. Det svarer til at stå midt i feltet til en VM-kamp i fodbold. Utroligt.
Mit team har placeret sig yderst af de fem startende både. Vi ligger helt stille mellem to bøjer, da en fyr på båden med solbriller jeg har fået præsenteret deres navne, men jeg kan ikke huske et eneste – begynder at tælle ned. Nu går det løs, tænker jeg. Han tæller ned fra ti. Jeg må hellere holde fast. Tre, to, en. Et horn tuder. Og så... ikke så meget. Jeg kigger mig omkring. Vi begynder stille og roligt at bevæge os fremad. En af gutterne piller ved et reb, men ellers tager alle fire det helt roligt. Der er altså ikke noget galt. Det tager bare lidt længere tid at komme op i fart, end jeg havde forventet. Vi glider stille og roligt derudaf sammen med de andre fire både. Vinden er virkelig ikke ret god i dag, men det er ret behageligt. Solen skinner jo. En fyr med fuldskæg kigger op på sejlet og drejer på et håndtag, der klikker højlydt.
Det er lidt svært for mig at skabe et overblik over banen på havet. Jeg får øje på et sæt røde bøjer og et sæt grønne. Bådene skal rundt om dem et par gange og så i mål.
Gutterne på båden sidder alle ret stille. To er kravlet helt ud forrest på pontonerne, de to andre sidder bagi. Vi nærmer os så småt de røde bøjer. Og så sker der noget. Fyren med kasketten begynder at fire helt vildt i et reb. Ham med fuldskægget springer ind midt på trampolinen, han rykker i et reb, springer videre over til den modsatte kant. Han fastgør et andet reb til et håndtag og hiver en sort vinge op af en af pontonerne. Skipperen retter på roret. Så venter de. Til det helt rigtige tidspunkt. Tre, to, en. Fyren med skægget skubber den sorte vinge ned igen og hiver i et orange reb. Så drejer vi. Hurtigt og effektivt omkring bøjen, inden vi igen sætter kursen ligeud. Fyrene kommunikerer i korte vendinger. De ved præcis, hvad de andre laver. Desværre kommer vi ikke rigtigt op på siden, som jeg har set på billederne. Det blæser det ikke nok til.
Jeg kigger rundt på de andre både. Vi har vendt først. Vi fører.
Hi-fives
Det gør vi faktisk hele vejen til mål. Inden den sidste vending ved bøjerne, diskuterer gutterne, om de skal ændre noget. De retter lidt på kursen for at ramme samme kurs som båden bagved. Den ser ud til at sejle en tand hurtigere. Ikke nok til at kunne presse dem for alvor, men sejlerne er tilfredse med ændringen. Båden glider stille og roligt i mål. Som den første af de fem. En perfekt start på stævnet. Fyrene rejser sig og lykønsker afdæmpet hinanden. De udveksler hi-fives. Jeg opdager, at jeg sidder og smiler stort, da en af sejlerne kommenterer det. Sommerfuglene er væk. Alle nerver er væk, afløst af noget andet. Rendyrket drengerøvsbegejstring. Jeg skal helt sikkert prøve det her igen. Og næste tur i et hot seat må gerne gå hurtigere.