Historien om Trefor Racing: Koldings underdogs jagter guld
Spring til: Skipper Sehested Skibbrud i Det Indiske Ocean
Fredagsbaren. Det var der, det hele startede.
Det er der så meget, der gør. Det er nemt at få ideer dér på tærsklen til weekenden. 18 år gammel, sammen med vennerne, højt humør, en øl i hånden, weekenden venter.
Mange af ideerne overlever ikke til dagen efter, og nogle af ideerne er ikke værd at huske weekenden ud. Men den idé, Nicolai Sehested og tre af hans gymnasievenner får i fredagsbaren på Kolding Gymnasium i 2008, er god. Og den er ekstremt ambitiøs. Nicolai Sehested, Thomas Hedegaard, Søren Secher og Jesper Blom vil lave et match racing-hold, og de vil i verdenseliten.
Ideen lyder vild, men sejlads er ikke uvant for nogen af de fire. At være i toppen er heller ikke uvant for dem. Som børn har de sejlet mod hinanden i mange år i optimistjoller i Kolding Sejlklub. Nicolai Sehested vandt dm to gange og førte verdensranglisten i to år.
I 2008 har vennerne holdt pause fra sejladsen i nogle år, men til fredagsbaren kommer de til at snakke om, at de alle savner det. Derfor går de straks i gang med at stable et match racing-hold på benene. Inden længe træner de tre gange om ugen, og det trapper de senere op. De fire venner er ikke typerne, der gør noget halvt.
– Det var et seriøst hold. Vi ville ikke gøre noget bare for sjov. Vi vidste godt, det ville blive en hård vej. Det ville blive dyrt og kræve utrolig meget træning og dedikation, men det var vi klar til, fortæller skipper Nicolai Sehested.
Efter et halvt år bliver de nummer to til deres første stævne, danmarksmesterskabet, og efter to år har de fire sejlere 200 rejsedage om året.
Nummer 1
I denne uge har Nicolai Sehested ikke rejst langt. For første gang i ti år er World Match Racing Tour forbi Danmark, når stævnet mandag begynder i København. Nicolai Sehested er med, for hans team er i år blandt de ti faste deltagere på touren. De resterende ti, der deltager i denne uge, findes gennem kvalifikation.
World Match Racing Tour består i denne sæson af seks stævner. København er det fjerde.
Trefor Match Racing har indfriet deres ambition. Holdet fører lige nu world touren, men Nicolai Sehested holder benene på jorden.
– Det er lækkert, for det viser, at vi hører til i toppen. På den anden siden betyder det faktisk ingenting, for det er det endelige resultat, der gælder. Jeg ville næsten hellere ikke føre nu, hvis jeg til gengæld vidste, at vi ville gøre det godt i Marstrand i Sverige (sæsonfinalen, red.), siger han.
– Men det er utrolig vigtigt at forsvare Danmark og Kolding, når vi sejler i Danmark. Det lægger vi meget vægt på. Vi ser os ikke som et internationalt hold, men som et dansk hold.
Nye sejlere
Årsagen til, at holdet kan betragtes som internationalt, er, at to af holdets sejlere ikke kommer fra Danmark.
I 2013 står holdet nemlig ved en skillevej. De fire gymnasievenner skal beslutte, om de vil fortsætte som fuldtidsprofessionelle eller stoppe med at sejle. Nicolai Sehested er ikke i tvivl. Han vil fortsætte, men de tre andre stopper og vier i stedet deres tid til uddannelse og job. Skipper Sehested kigger sig om efter nye sejlere og samler et stærkt hold.
– På det tidspunkt lå vi nummer fem eller seks på verdensranglisten, så det var forholdsvis nemt at bygge et nyt hold op. Der var dygtige sejlere, der gerne ville være en del af det, fortæller han.
Ind på holdet kommer tre danskere og en australier, og senere følger også en brite.
Holdets sejlere
Nicolai Sehested, Skipper
Luke Payne, australier, har været på holdet siden slutningen af 2013.
Pete Cumming, brite, kom med på holdet i år.
Jonas Hviid, dansker, har været på holdet siden slutningen af 2013.
Peter Wibroe, dansker, har været på holdet siden slutningen af 2013.
Rasmus Køstner, dansker, har været på holdet siden slutningen af 2013.
De fattige
Trefor Match Racing burde ikke kunne hamle op med de bedste hold på touren i år. Amerikanske US One og britiske GAC Pindar er giganter ved siden af Kolding-holdet. GAC Pindar med den seks-dobbelte vinder Ian Williams har et budget, der er ti gange større end Trefor Match Racings ditto. Taylor Canfields US One har otte gange så mange penge at gøre brug af. Nicolai Sehesteds hold har Trefor i ryggen, og derudover lægger han personligt en god sum penge i projektet.
Trefor har sponsoreret holdet, siden det var blot halvandet år gammelt, og derfor er Trefor blevet synonym med holdet.
– De var de første, vi henvendte os til, da vi skulle finde sponsor. Det var et Kolding-selskab, og det gav mening i forhold til energi, vind, sejlads osv. Vi tog fat i dem, og de syntes, det var interessant, fortæller Nicolai Sehested.
– I Danmark er der selvfølgelig mange, der kender dem, men ude i verden ved de ikke, hvad Trefor laver. Men brandet er stort nu, fordi vi fører, og hvis du siger Trefor Racing i en større sejlklub, så ved alle, hvad det er.
At Nicolai Sehesteds hold er blandt "de fattige" i match racing-feltet betyder, at hver en krone skal bruges med omtanke.
– Vi har fundet en fin balance, hvor vi har budget til, at vi kan få det hele til at løbe rundt, men vi skal også vinde noget, for at vi
kan blive ved med at sejle.
Fokus
Den store forskel i budgetterne betyder, at holdene har vidt forskellige betingelser. US One og GAC Pindar har egne både og træningsbaser, mens Trefor Racing ikke har råd til at købe en af de M32-katamaraner, som World Match Racing Tour fra i år sejles i. Til stævnerne skal man sejle i de både, touren stiller til rådighed, men Trefor har altså ikke mulighed for at træne mellem stævnerne.
– Vi sejlede første gang i katamaranen i Australien. Vi gik direkte i båden, for der er ingen træningstid overhovedet til World Tour-stævner. Nu har vi sejlet i katamaranen i fem dage i alt. Til sammenligning har det amerikanske hold sejlet i den i 70-80 dage og det britiske i 50-60 dage, siger Nicolai Sehested.
Den evige underdog-rolle tvinger holdet til at ramme helt rigtigt, når der skal sejles. Og det har holdet gjort indtil videre, det beviser den aktuelle førsteplads.
– Det handler om at have et stærkt hold. Som skipper vil jeg ikke give mig selv æren, de andre er fantastisk dygtige. Min styrke har været at sætte et stærkt hold. Vi har fungeret godt under pres, siger Nicolai Sehested.
Uden træning kan holdet ikke fokusere på de små detaljer på båden. Det er der ikke tid til.
– Jeg er fokuseret på at få de vigtigste ting gjort rigtigt. Rent taktisk holder jeg båden ude af de situationer, hvor jeg ved, vi ikke er stærke, og vi laver en simpel strategi. Vi holder os væk fra situationer, hvor vi ikke er øvede, og det er de situationer, vores modstandere prøve at presse os ud i. Vi væltede i Australien, fordi vi blev presset på nogle detaljer, hvor vi ikke var øvede, siger skipperen.
Indtil nu har holdet brugt underdog-rollen til at skubbe presset væk. Fokus er på Ian Williams vs. Taylor Canfield, der har delt de sidste fem mesterskaber imellem sig.
– Vi kan bruge det, når vi går ind til et sejlads. De andre hold ligger og træner og har de både, vi sejler i. Vi har ikke det samme pres på os. Hvis vi ikke leverer, er det forståeligt, siger Nicolai Sehested.
Men førstepladsen har skabt højere forventninger til holdet.
– Nu er vi nået dertil, hvor folk også forventer, at vi leverer. Vi skylder dem, der har hjulpet os, at gå hele vejen. Det er med til at give ti procent ekstra.
Nicolai Sehesteds mål med touren i år er klart. Ingen skal skubbe Trefor væk fra førstepladsen.
– Vi skal vinde i år, den her tour. Vi skal vinde vm.
Skipper Sehested: ”Resultaterne og presset motiverer mig”
26-årige Nicolai Sehested om at være herre over sit eget hold, om hvad der motiverer ham og om hvilke mål han har i sejlsporten.
Nicolai Sehested, hvornår begyndte du på sejlads?
Jeg begyndte som ti-årig i Kolding Sejlklub i optimistjollen. Jeg var lidt ældre, end man bør være, men fodbold skulle lige prøves af.
Hvorfor begyndte du på sejlads?
Det korte svar er, at jeg var elendig til fodbold, så jeg måtte prøve noget andet. Min morfar har haft en båd, og den var jeg altid med ude på. Jeg syntes, det var fedt at være på vandet. En dag prøvede jeg for sjov at sejle optimistjolle i sejlklubben, og det var sjovt. Jeg fandt ud af, der var et konkurrenceelement, og da jeg opdagede det, var det svært at give slip.
Hvad motiverer dig?
For det første at være med sit hold og være en del af det. Resultaterne, konkurrencen, at få lov til at levere, presset på skuldrene. Der er næsten ikke noget federe end at vågne om morgenen og kunne mærke presset.
Hvad er din største bedrift med sejlads?
Jeg tænker, det er hele det her projekt. At se Trefor Racing, som jeg har været med til at skabe. Jeg har rigtig mange resultater rundt omkring, fra vm og Volvo Ocean Race og har vundet mange stævner, men når jeg skal se tilbage, er jeg mest stolt af det her projekt. At tage et lokalt, dansk hold til der, hvor vi er i dag.
Hvordan er det at have sit eget hold, hvor du ikke bare er en del af crewet?
Det er utrolig fedt, fordi der er så mange aspekter af det. Da jeg var med på Volvo Ocean Race var jeg 90 procent sejler og havde ti procent fokus på land. Her er der pludselig 90 procent af tiden at få det her hold til at fungere og lave sponsoraftaler, samarbejdsaftaler, planlægning af træning. Der er så meget ved siden af sejladsen, og det er det, der gør det spændende og fedt også. Det giver det en ekstra udfordring, som er fed at arbejde med.
Hvad er fordelene og ulemperne ved at have sit eget hold?
Fordelen er, at du kan gøre det på din måde. Du kan skabe det projekt, du har lyst til at lave. Ulemperne er, at du står med alt arbejdet, og så er det også vigtigt, det bliver en succes, det du laver. En ting er, du skaber et hold, der fungerer. Men du skal samtidig være ham, der styrer rent sportsligt, så det også bliver succesfuldt. Ulempen er, der er meget pres på både på vand og på land. Det er en fin balance mellem at holde fokus på at sejle og gøre det godt på vand, men samtidig også få tingene til at hænge sammen på land. Nogle gange kan man godt miste fokus en lille smule. Især i København koncentrerer jeg mig meget om det, at jeg ikke har for travlt med at få alting uden for selve sejladsen til at op i en højere enhed, når vi er på hjemmebane. Jeg skal også huske at sejle hurtigt, når vi skal det.
Hvad er målet med holdet?
Vi skal vinde i år, den her tour. Vi skal vinde vm. Efterfølgende må vi se, hvis vi vinder. Så læner vi os nok tilbage og ser, hvad der så er af nye mål derude. Ellers tager vi en sæson mere og få det her vm til Danmark.
Hvad er din ambition personligt?
Det er et spørgsmål, jeg får tit, fordi jeg har også en uddannelse på CBS i erhvervsøkonomi. Men jeg har en ambition om, jeg vil opnå så meget, jeg kan. Og når jeg så en dag sidder og tænker, nu har jeg oplevet, det der er, så tror jeg, jeg vil trække mig tilbage og se på det som nogle fantastiske år. Jeg vil ikke gøre noget igen bare for at gøre det. Men lige nu har jeg meget, der skal på plads. Jeg skal have vundet vm allerførst, den her world tour. Og så kan det godt være, jeg skal kigge lidt på America’s Cup eller Volvo Ocean Race igen på et tidspunkt. Når de tre ting er på plads, så er der ikke så meget mere, man kan i sejlsporten. Jeg synes selv, det er godt, hvis jeg når så langt. Lige nu er der sult og lyst til at vinde meget mere og opleve meget mere. De næste mange år er dedikeret til sejlsporten.
Da Nicolai led skibbrud i Det Indiske Ocean: Tre dage på en øde ø
Nicolai Sehested fik i 2013 muligheden for at komme med på et af de syv hold, der skulle sejle Volvo Ocean Race, den største konkurrence i sejlsportsverdenen. Han sejlede med Team Vestas Wind, men nåede kun at være med på fire af de ni etaper. På anden etape i november/december 2014 stødte båden på et rev i Det Indiske Ocean. Båden blev totalskadet og sejlerne blev først tre dage senere samlet op af en fiskerbåd fra Mauritius. I flere måneder troede Nicolai Sehested, Volvo Ocean Race var forbi for hans vedkommende, og han var begyndte at forberede næste sæsons World Match Racing Tour, da Volvo Ocean Race-båden igen blev klar. Teamet nåede at deltage at få en anden- og en sjetteplads på de to sidste etaper. Påsejlingen midt i havet er den sejladsoplevelse, der står klarest i skipperens hukommelse.
- Jeg styrede midt om natten, da vi ramte revet. Vi var lige kommet ud af en tropisk cyklon, da vi forlod Cape Town. Det var på etapen fra Cape Town til Abu Dhabi. Vi havde sejlet i stormvejr i flere dage. Jeg var på vagt, og jeg styrede, lige da det var blevet mørkt. Jeg følger en kompaskurs, som vores navigatør har lagt ind på computersystemerne. Der går ikke mere end en halv time, efter det er blevet mørkt. Så sejler vi med cirka 40 kilometer i timen direkte ind i et rev af sten. Og toltalskader båden.
- Vi lå i vandet hele natten i en lifecraft, der er en opppustelig, overlevelsesbåd, og prøvede at sikre os selv og sørge for, at alle kom godt fra båden. Den lå vi i hele natten, da vi havde fået alle sikkert fra båden og hen over revet. De næste tre dage gik på en tropisk flække. En sandbanke midt i Det Indiske Ocean, hvor der ikke var andet end os. Vi led simpelthen skibbrud i tre dage. Det var lidt surrealistisk at være det i 2014, men der var ingen fly, der kunne lande eller både, der kunne nå derhen. Så der gik tre dage, før vi blev samlet op af en lille fiskerbåd, der kunne sejle os til Mauritius. Det eneste, vi fik med fra båden, var en satellittelefon. Der kunne vi forklare, hvad der skete. Der er kæmpe race control i Spanien i Volvo Ocean Race. De var meget involverede. Vi fik koordineret, at en fiskerbåd fra Mauritius kunne komme. Den brugte så to en halv dag på at sejle derhen. Så kunne vi flyve til Abu Dhabi. Den oplevelse er nem at finde frem i erindringen.
Se her en film af det dramatiske crash i Det indiske Ocean.
JydskeVestkysten er med Trefor Match Racing i København, når stævnet begynder mandag. Både på land og på båden. Følg med på jv.dk, hvor vi følger stævnet hele ugen.