JV logo

GRÆNSELANDET

- historier og historien (del 4)
Tekst: Sara Wasmund & Uwe Iwersen | Fotos: Timo Battefeld | Web: Michael H. Hansen

Grænselandet er hesteland

I sadlen: Der er god grund til, at grænselandet er hesteland.

Men ridetraditionerne og mulighederne nord og syd for grænsen er vidt forskellige. Fælles for hestefolket på begge sider af grænsen er et stort frivilligt engagement.

Fjordhesten Bella går i trav gennem ridehallen. Den unge rytter sidder rank og koncentreret i sadlen. Også islænderhesten Hofur og norske Pepsi står klar. En begyndertimer står på programmet denne aften, og mens deres firbenede kolleger hygger sig i folden, trækker de tre ponyer i arbejdstøjet.

Blandt forældre og søskende til de unge ryttere, står også Arno Gormsen og følger begivenhedernes gang. Arno Gormsen er formand for Padborg Rideklub. Tiderne, hvor hans søn første gang forsøgte sig i sadlen, ligger langt tilbage. Gormsen junior deltager i dag i større stævner, men faderen er fortsat aktiv i den lille klub, hvor det hele begyndte.

Arno på rideskolen Arno Gormsen er en af de frivillige ildsjæle bag Padborg Rideklub. – Hvis ikke vi havde vores foreninger her i grænselandet, ville vores samfund være fattigere, siger han

– Hvis ikke vi havde vores foreninger her i grænselandet, ville vores samfund være fattigere, påpeger han.

Padborg Rideklub har hjemmebane i det åbne, grønne område tæt på grænsen med Frøslev Plantage på 1041 hektar som nærmeste nabo. Plantagen er et enestående rideområde, som andre foreninger kun kan drømme om.

– En gang imellem kommer mindre grupper fra Tyskland herop. De parkerer deres trailere hos os og tager en tur ud i skoven. Vi glæder os altid, når vi får besøg, siger Arno Gormsen.

Stort marked

Hestehold og ridning er en udbredt hobby i grænselandet. Her kan ses mange heste på markerne. Det har sin helt naturlige forklaring.

– Avlere på begge sider af grænsen satser på et stort marked i nabolandet. Der er også mange heste i grænselandet mellem Tyskland og Belgien samt mellem Tyskland og Holland, forklarer Peter Marcussen, Tønder.

Den tidligere speditør har siden 1997 koncentreret sig om opdræt, uddannelse, handicapridning og privat opstaldning på sin ejendom i udkanten af Tønder. Ejendommen med ridehal, udendørs dressur- og springbane og grønne græsfolde har han opbygget helt fra bunden. Den 66-årige Peter Marcussen, der er født og opvokset i Braderup syd for grænsen, har selv været aktiv springrytter på højt niveau. Han indstillede karrieren for godt ti år siden, men heste er fortsat omdrejningspunktet i hans liv.

Han ved, hvad han taler om, når han påpeger, at den tyske træning af unge ryttere er bedre end den danske, mens beridder-uddannelsen i Danmark er mere krævende end syd for grænsen. Og så er der ikke mindst stor økonomisk forskel.

– I Danmark er ridesport en pengesport. Den, der ikke har råd, kan ikke være med. En god hest i en dansk stald laves hurtigt til penge. Den bliver solgt. Syd for grænsen værdsætter man at have en god hest, som rytterne så får glæde af i adskillige år, siger han.

Peter Marcussens hesteejendom er også hjemsted for Tønder Sports Rideklub. En halv snes, primært dressurryttere, er tilknyttet klubben.

Både på den danske og på den tyske side af grænsen trives hestesporten i lokale foreninger og ridefællesskaber. Men tilgangen til at lære at ride, er meget forskelligt.

Skolereformen

På Skyttehusvej i Padborg er der 88 aktive medlemmer. Planerne om at blive en rigtig stor rideklub er skrinlagt.

– På et tidspunkt havde vi planer om op til 150 medlemmer. Men vi må være realistiske. Padborg, ikke Flensborg, er vores opland, og indbyggertallet vokser ikke lige. I Tinglev er der en stor klub med 220 medlemmer. Vi mærker også den danske skolereform, børnene har mindre tid. Ridetimerne har vi måttet flytte til de tidlige aftentimer.

I det hele taget er foreningskulturen udfordret.

– Samhørigheden og tanken om at være en del af noget, hvor man yder en frivillig indsats, er dalende, påpeger Arno Gormsen.

To ridelærere er fast tilknyttet Padborg Rideklub, yderligere tre står klar til at træde til, når der er behov. Børn og unge giver en hånd med i stalden, og når der er undervisning. Belønningen er en ridetur i weekenden. Økonomisk klarer klubben sig sådan nogenlunde.

– Hvis kommunerne ikke gav en hånd med, måtte mange, rigtig mange, klubber lukke ned. Selv med tilskud er det svært at få enderne til at nå sammen. Senest har to klubber i Højer og Aabenraa lukket ned for undervisning, lyder det fra Arne Gormsen.

Klubben ejer hverken staldene eller ridehallen. Derfor skal der betales for opstaldning af de syv undervisnings- og de 21 private opstaldede heste. Medlemsbidraget er 480 kroner årligt, dertil kommer betaling for undervisning.

Blandt klubbens faste aktiviteter er ponyridning om lørdagen, to større dressurstævner om året samt en treckkonkurrence, men der er også grill- og hyggeaftener på programmet.

Tysk grundighed

Ryttere fra Tyskland deltager kun undtagelsesvis i danske stævner.

– Klasse-inddelingen nord og syd for grænsen er anderledes, forklarer Arno Gormsen, der også påpeger forskelle ved selve rideundervisningen.

– Det første, en ung rytter lærer i Tyskland, er, hvordan man sidder i sadlen og hvordan man skal ride. Først derefter får man lov til at forsøge sig på hesteryggen. Så følger ofte undervisning med longe, så det tager sin tid, inden et barn får lov til at ride frit. Hos os er det mindre kompliceret. Barnet sættes på en pony, og så lærer det at ride.

Den tyske grundighed viser dog sit værd.

– En stor del af verdenseliten i ridesport kommer fra Tyskland, medgiver Arno Gormsen.

En forklaring på det er også, ifølge Peter Marcussen, at uddannelsen af dommerne er bedre i Tyskland.

– Rytterne får simpelthen en bedre feedback på deres præstationer, og så ved de helt præcist, hvad det er, de skal arbejde med, siger han.

Sjov i ridestalden Der er plads til både spring, dressur og sjov i sadlen i ridehallen i Padborg.

Ridefællesskab

Få kilometer syd for Padborg holder den tyske rideklub Reitsportgemeinschaft Harrislee e.V. til. Her springer man som nybegynder ikke bare op på en hest.

–Inden for en aftalt frist skal nye medlemmer deltage i et sikkerhedskursus, så alle kender og overholder reglerne forklarer Klaus Reinwand, der er formand for klubben.

Ridefællesskabets medlemmer har selv opbygget og indrettet området vest for Flensborg. I 2010 sikrede offentlige tilskud, sponsorer og egne midler, at der blev råd til en ridehal.

Et populært indslag blandt Harrislee-rytterne er en ridetur på Rømø Strand. Omvendt får de tyske ryttere besøg af danske ryttere, der kommer med hestene i trailerne for at ride i området omkring Sachenheimweg, hvor der er 11 hektar land at boltre sig på.

Foreningsområdet er mødested for de 220 medlemmer, der har deres heste opstaldet på mindre gårde og ejendomme i lokalområdet. Tilbage i 2000 fandt de lokale ryttere sammen for at få adgang til naturområdet omkring Schäferhaus. 16 år senere består foreningens aktiviteter af både stævner, ride-rallyer og ringridning. Der er også et bredt tilbud af kurser, og alle medlemmer yder på årsbasis mindst ti timers ulønnet indsats. Harrislee-kommune yder økonomisk støtte til ungdomsrytterne, årskontingentet for voksne/familier er 90 euro – cirka 675 kroner.

Over grænsen

Rytterne fra Harrislee kan ad tre stier ride direkte over grænsen til Danmark. Stien fra Niehuus til Bov trænger til en renovering, det samme gælder den gamle grænseovergang vest for Hærvejen, der fører direkte ind til Padborg Skov.

– Hvis ikke der står et forbudt-skilt, må der rides på alle veje og stier i Danmark. I Tyskland er det anderledes. Som forpagter af et område er man ansvarlig for trafiksikkerheden. Derfor er der mange, der forbyder ridning, forklarer Klaus Reinwand.

I samarbejde med kommunen arbejdes netop nu på at udvide nettet af ridestier syd for grænsen. Men det er ikke så lige til.

– Det skal godkendes i flere udvalg, og kommunen skal sørge for, at stierne er sikre at færdes på for både cyklister, fodgængere og ryttere. Så det tager sin tid, lyder det fra formanden.

Men heldigvis er der ikke langt til Danmark og de danske ridestier.

– Hvis man har lyst, kommer hesten op i traileren og så går turen over grænsen til enten Frøslev Plantage eller til stranden på Rømø, lyder det fra Klaus Reinwand.

Glimt fra grænselandet

Grænselandet skal optages som verdens kulturarv under Unesco. Helst i 2020, der er 100 året for Genforeningen.

Forslaget blev forleden fremsat af kulturminister Bertel Haarder (V), og det gav genlyd. Men hvad er det specielle ved grænselandet med Danmark og Tyskland side om side?

I en uge har to journalister og en fotograf jagtet grænselandets væsen, ånd og særkende.

Journalist Sara Wasmund fra det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger, og journalisten Uwe Iwersen fra JydskeVestkysten dannede makkerpar med blok og blyant, mens JydskeVestkysten-fotograf Timo Battefeld har indfanget grænselandets mennesker, natur og sjæl med sit kamera. Trioen er kommet langt omkring, og mange mennesker, de mødte på vejen, har med deres personlige oplevelser og historier bidraget til at tegne et billede af et område, der på sin helt egen måde er enestående.

Journalisterne talte med øjenvidner til besættelsestiden, diskuterede spørgsmål om tro med den danske præst i Tyskland og den tyske præst i Danmark og spurgte sig kloge på mad- og festtraditioner på lokale beværtninger. En 75-årig landmand fra Rens kommer lige så vel til orde som den danske forpagter af den tyske campingplads i Medelby.

Historien om grænsen

Ud over historier om mennesker i grænselandet er det ikke mindst grænselandets historie om en grænse, der er blevet flyttet flere gange, der fortsat præger området. Hertugdømmerne, slaget ved Dybbøl i 1864, afstemningen og Genforeningen i 1920 samt besættelsen og befrielsen i 1945 ligger mange år tilbage, men sætter stadig sit præg på området og befolkningen.

Grænselandsekspeditionen 2016:

Det dansk-tyske grænseland er bragt i spil som kulturarv under Unesco. I dag og de kommende søndage ser vi nærmere på, hvad det er, der gør grænselandet unikt og enestående.

Fællesprojekt

Serien "Grænselandsekspeditionen 2016" er et fællesprojekt og finansieres med midler fra BHJ Fondens initiativpris, som grænselandsmedierne Flensborg Avis, Der Nordschleswiger, Schleswig Holsteinischer Zeitungsverlag (SHZ) og JydskeVestkysten modtog sidste år.